20. november 2019
Fremmødet var stort tirsdag aften i Vinde Helsinge Forsamlingshus. Her mødtes politikere, embedsfolk og forældre til børn med diagnoser såsom ADHD og autisme. Forældrene kom med hård kritik af kommunens inklusionspolitik. Foto: Thomas Rye
Fremmødet var stort tirsdag aften i Vinde Helsinge Forsamlingshus. Her mødtes politikere, embedsfolk og forældre til børn med diagnoser såsom ADHD og autisme. Forældrene kom med hård kritik af kommunens inklusionspolitik. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hård kritik af kommunal inklusionspolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hård kritik af kommunal inklusionspolitik
Kalundborg - 14. marts 2017 kl. 22:35
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børn på antipsykotisk medicin, stress og selvskadende adfærd. Frustrerede forældre delte deres historier på et velbesøgt stormøde om inklusion i Kalundborg Kommune, der tirsdag aften blev holdt i Vinde Helsinge Forsamlingshus.

Mere end 100 var mødt op til mødet. Blandt de fremmødte var både flere politikere fra kommunalbestyrelsen, repræsentanter fra den kommunale forvaltning samt en stor gruppe af stærkt frustrerede forældre til specialbørn.

Flere af forældrene valgte at dele af deres historier med forsamlingen. Det var meget personlige fortællinger om ødelagte familier, børn der var ude af stand til at passe, og voksne der mistede deres arbejde. Gennemgående i fortællingerne var det, at man ikke oplevede Kalundborg Kommune som en der var til for at hjælpe men tværtimod en modstander.

Formand for børn- og familieudvalget Gitte Johansen (V) var lidt ærgelig over den måde, som mødet var tilrettelagt på.

- Særligt i den første del af mødet, følte jeg at vi politikere og forvaltningscheferne agerede skydeskive for forældrenes frustrationer. Vi har ikke mulighed for at kommentere på enkeltsager. Det forbyder loven af hensyn til familierne. Men debatten i anden del af mødet var anerledes konstruktiv, og jeg er glad for at jeg deltog i mødet i aften, siger Gitte Johansen.

Formanden forestiller sig blandt andet, at dialogmøder mellem forældre, politikere og repræsentanter fra specialområdet og bedre information om muligheder og rettigheder til forældre til specialbørn, kunne være nogle af de muligheder man kunne sætte i værk, for at forbedre dialogen og tilliden mellem forældre og kommune.

Også arrangørerne var glade for udbyttet af aftenens møde.

- Vi har i aften taget et første spadestik, men vi skal holde fast, for der skal graves meget dybere, tilføjer Anne-Mette Jeppesen fra forældregruppen bag mødet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk