20. oktober 2019
Trine Birkmose med redskaberne i Høng-Hallen, som de stod i august, før man fandt ud af, at vandskaden var mere alvorlig end først antaget. Nu er redskaberne blevet flyttet. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
Trine Birkmose med redskaberne i Høng-Hallen, som de stod i august, før man fandt ud af, at vandskaden var mere alvorlig end først antaget. Nu er redskaberne blevet flyttet. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HG: Stadig en udfordring med springhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HG: Stadig en udfordring med springhold
Kalundborg - 20. september 2019 kl. 16:13
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høng Gymnastikforening er kommet i gang med sæsonen for alle holds vedkommende. Ikke overraskende medfører vandskaden i Høng-Hallens gymnastiksal dog en del ekstraarbejde for hovedbestyrelsesformand Trine Birkmose og gymnastikformand Camilla Lander.

- Vores største udfordring, som vi ikke helt har fået løst endnu, drejer sig om de springhold, der ikke træner på konkurrenceniveau, fortæller Trine Birkmose.

Mens de fire konkurrencehold i Teamgym primært træner på Gørlev Idrætsefterskole, hvor springfaciliteterne er i top, træner ikke-konkurrenceholdene i Høng Efterskoles hal, hvor mulighederne for springgymnastik ikke er de samme som i Høng-Hallen.

- Vi kan tage udstyr med, men udfordringen på efterskolen er, at tilløbet ikke er langt nok til, at man kan springe ordentligt på de trampoliner, vi har. Så det er klart, at det er lidt træls at gå på juniorspringhold og opleve ikke at have springfaciliteter som eksempelvis den springgrav, vi har i gymnastiksalen i Høng-Hallen, forklarer Trine Birkmose.

De manglende muligheder ægrer Camilla Lander, men når hun er ude til træningerne på efterskolen oplever hun, at folk tager det med oprejst pande.

- Selvfølgelig betyder det noget i forhold til redskaberne, og vi er kede af ikke at være i vante faciliteter. Men der er god stemning i hallen, og folk har forståelse for situationen.

- Det er jo heller ikke nogens skyld. Det er bare super ærgerligt, siger gymnastikformanden, der også selv er fortrøstningsfuld på trods af den ekstra tid, vandskaden har revet ud af hende og Trine Birkmoses kalender.

- Det giver os rigtig meget ekstra arbejde, men det tager vi med, siger hun.

Mens de fleste af gymnastikholdene som nævnt træner på Høng Efterskole, er HG's parkourhold endt i Sorø. Det skaber også nogle udfordringer.

- Det er en gene for forældrene, fordi det er langt at køre. Men det viser også, at Kalundborg Kommune virkelig gør noget for at få det her til at lykkes, siger Trine Birkmose.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk