23. juni 2018
Lotte Sørensen har besluttet at lukke Wirz på Hovedgaden 26 i Høng. Sidste åbningsdag er den 31. juli. Foto: Charlotte Koefoed
Lotte Sørensen har besluttet at lukke Wirz på Hovedgaden 26 i Høng. Sidste åbningsdag er den 31. juli. Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldsmed drejer nøglen: Branchen er klemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldsmed drejer nøglen: Branchen er klemt
Kalundborg - 08. juni 2018 kl. 08:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er det slut. Lotte Sørensen har besluttet sig for at lukke butikken, og sidste åbningsdag bliver lørdag den 31. juli.

I 1935 åbnede P. Wirz sin guldsmedeforretning i Høng og kaldte den Wirz.

Senere overtog sønnen Ole, og for 12 år siden overtog den ansatte gennem mange år Lotte Sørensen butikken, og hun har siden drevet den vellassorterede smykke- og urebutik på Hovedgaden 26 i Høng.

- Det er med tungt hjerte, jeg må lukke butikken, men vi er en branche, der er klemt, og det har jeg taget konsekvensen af nu, siger Lotte Sørensen.

Hun er ked af, at der kommer endnu et hul i tandrækken i Høngs butiksliv, men beslutningen er truffet, og den ligger fast.

- Det har bestemt ikke været nemt, for jeg har haft så mange gode år hos Wirz. Jeg har været i butikken i 37 år, 38 til september, og ejet det i snart 13 år og været utrolig glad for såvel butikken som for mit fantastiske personale, som jeg ønsker al mulig held og lykke i fremtiden. Og kunderne ikke mindst.

- Jeg har i alle årene nydt godt af en utrolig loyal og trofast opbakning, ikke bare fra byens borgere, men fra hele oplandet, slutter Lotte Sørensen og sender en varm tak til alle.

Lige nu er der ophørsudsalg, og har man gavekort eller tilgodebeviser, skal man indløse dem inden sidste åbningsdag lørdag den 31. juli.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk