7. august 2020
Mandag tog Høng Gymnastikforening hul på tre dage med dans, leg og spring i Høng Hallen. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Mandag tog Høng Gymnastikforening hul på tre dage med dans, leg og spring i Høng Hallen. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grin, gymnastik og rytmik i Høng Hallen.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grin, gymnastik og rytmik i Høng Hallen.
Kalundborg - 27. juli 2020 kl. 16:36
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev både grinet og svedt igennem, da Høng Gymnastikforening mandag tog hul på den første af tre dage med leg, spring, parkour, dans og rytmik i Høng Hallen.

Børn fra nær og fjern mødte op i hallen til et arrangement, hvor det mere handlede om at have det sjovt end at være den der kunne hoppe højest eller spring længst.

- I mange år har vi arrangeret gymnastikskole i ferien. Det her arrangement er imidlertid anderledes. Vi får støtte fra Kalundborg Kommune til at lave aktiviteter for børn i skoleferien, så alle kan komme og være med, fortæller Arne Christoffersen fra Høng Gymnastikforening.

Gymnastikdagene foregår fra mandag til onsdag i Høng Hallen. Der er et loft på, at der højest må være 50 børn i hallen ad gangen, og arrangementet er for børn fra 0. til 9. klasse, men ellers er der ingen tilmelding eller begrænsninger.

- Det er helt i orden bare at møde op, og man kan være med alle tre dage, en enkelt dag eller blot en halv dag, helt som man har lyst til, siger Arne Christoffersen.

Dagene vil byde på en blanding af spring, leg, parkour samt dans og rytme.

- Der er plads til alle som har lyst. Meningen er at vi skal have det sjovt, forklarer Arne Christoffersen.

Gymnastikdagene i denne uge betyder dog ikke, at den mere traditionelle gymnastikskole er aflyst.

- I næste uge holder vi teamgym skole, for mere øvede gymnaster. På grund af coronaen har der ikke været megen træning i foråret, som gymnasterne længes efter at komme i gang, siger Arne Christoffersen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk