10. december 2018
Jane & Shane slog sig løs på scenen i Juvi, og den muntre julestemning bredte sig.
gallery icon

Se billedserie

Jane & Shane slog sig løs på scenen i Juvi, og den muntre julestemning bredte sig.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gnistrende julehumør med Jane & Shane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gnistrende julehumør med Jane & Shane
Opdateret 06. december 2018 kl. 11:41
Kalundborg - 05. december 2018 kl. 23:16
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En julekoncert med de lystige, fingerfærdige musikanter Jane Clark og Shane Donnelly, kendt som Jane & Shane, består af jule-relaterede sange, badet i anekdoter. Skabt til at hæve humøret på en irsk/engelsk pub.

Sådan var det også onsdag, hvor Jane & Shane slog sig løs på scenen på spillestedet Juvi i Kalundborg, og den muntre stemning bredte sig taktfast ved langbordene, hvor alle pladser var besat.

Shane, der bor i Reerslev ved Kalundborg, berettede blandt andet om den irske christmas cake, som består af en stribe ingredienser, marineret i irsk whisky.

- Den bliver sat over i juni, så den har lidt tid til at trække. Og det er jul, når den pyntes med marcipan og glasur, fortalte Shane og lagde op til den lystige »Miss Fogarty's Christmas Cake«.

- Problemet er, at kagen som regel ikke bliver spist op. Den bliver hård, når den bliver gemt, så den skal saves ud, sagde Shane.

- That could kill a man twice after eating a slice, lød advarslen i omkvædet.

Anderledes blød er risalamanden, som Shane havde med til Irland til jul et år.

- Min far forstod ikke konceptet med at gemme mandlen, så vi kæmpede med en stor skål risalamande uden at finde en vinder. Jeg kunne se på ham, at han havde fået mandlen, sagde Shane.

Risalamandens udgangspunkt kom på banen i Nissebandens »Risengrødssang«, der gør ganen blød.

- Den er så svær at synge for mig på dansk. Det er blevet lidt bedre på vores jule-turné, men - den er ikke beregnet til en irsk mund, sagde Shane inden koncerten.

Jane, der leverede gnistrende violinspil i takt med Shanes akkordspil på guitaren, skruede ned for tempoet i den smukke carol »Away in a Manger«.

- Jeg synger den for min lille datter hver dag. Hun er ligeglad med, at det er en julesang, sagde Jane.

I den absolut muntre afdeling fik publikum fyrig folkemusik for violin og ramme-trommen bodhrán - Shane har opkaldt sin efter geden »Dolly«, der leverede skindet. Jane sørgede for, at »Dolly« kom i julehumør ved at pynte sig med rensdyrgevir, rød næse og handsker.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk