21. august 2019
Ghita Nørby og Lars Hannibal er med til at åbne Kalundborg Nordisk Kulturfestival 2. april. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Ghita Nørby og Lars Hannibal er med til at åbne Kalundborg Nordisk Kulturfestival 2. april. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ghita og Hannibal åbner nordisk kulturfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ghita og Hannibal åbner nordisk kulturfestival
Kalundborg - 15. marts 2019 kl. 07:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

April står i Nordens tegn, når Kalundborg Nordisk Kulturfestival byder på kulturelle arrangementer, der alle tager afsæt i nordisk musik, litteratur og billedkunst. Man vil kunne opleve koncerter med skandinavisk folkemusik, færøsk inspireret kunst, foredrag om Grønland fra vikingetid til nutid, børnekoncerter med nordiske helte og udyr og meget mere.

Festivalen åbner officielt tirsdag d. 2. april kl. 18 med en koncert i Kalundborghallerne. Her vil skuespiller Ghita Nørby og guitarist Lars Hannibal tage publikum med på en rejse i

Norden gennem tekster, musik og fortællinger.

Taler, tapas og vin
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Ole Glahn byder velkommen, og generalsekretær Peter Jon Larsen fra Foreningen Norden holder tale. Lone Wernblad og Benjamin Aggerbæk kommer med musikalsk indslag. Dernæst serveres tapas og et glas vin.

Ghita Nørby og Lars Hannibal går på scenen cirka kl. 19. Dansk skuespils førstedame har sammen med den legendariske guitarist, Lars Hannibal, sammensat et program, som er fyldt med overraskelser.

Ghita Nørby læser op af sine favoritfortællinger, mens Lars Hannibal udfører smukke »guitar highlights«. Så er der også den uforudsigelige del af arrangementet, hvor de to kunstnere har samtaler om de aktuelle emner der optager dem indenfor kunst og kultur. Samt Ghitas refleksioner over sin lange karriere og roller indenfor film, TV og teater,- eller hendes ærlige og inspirerende tanker over et langt liv.

Vil man deltage, tilmelder mig sig via www.kalundborgbib.dk under det sker«. Det koster 275 kr. inklusiv tapas, et glas vin og underholdning. Der er rabat til medlemmer af Biblioteksklubben og Foreningen Norden.

Ideen bag Nordisk Kulturfestival

Ophavskvinden til ideen om at skabe en nordisk kulturfestival i Kalundborg er multikunstner og ildsjæl Lone Wernblad.

En deltagelse i Nuuk Nordic Festival i 2017 gav inspiration, og med sponsorater fra Kalundborg Kommunes Koncertpulje, Nordea afdeling Kalundborg og Dansk Artistforbund, samt et produktivt samarbejde med Kalundborg Biblioteker, Foreningen Norden, Museum Vestsjælland, Kalundborg Folkeuniversitet og Høng Lokalhistoriske Forening er festivalen blevet en realitet.

- Festivalen falder også fint sammen med Foreningen Nordens 100-års jubilæum, og det er derfor generalsekretær Peter Jon Larsen, der holder åbningstalen, oplyser faglig koordinator Stine Veisegaard.

Hele programmet for Nordisk Kulturfestival kan ses på www.nordiskkulturfestival.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk