5. juni 2020
Sognepræst Morten Pedersen havde længe set frem til at tage imod kirkegængerne i Vor Frue Kirke i Kalundborg. Torsdag på Kristi Himmelfartsdag fik han endelig muligheden. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst Morten Pedersen havde længe set frem til at tage imod kirkegængerne i Vor Frue Kirke i Kalundborg. Torsdag på Kristi Himmelfartsdag fik han endelig muligheden. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gensynsglæde i Vor Frue Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gensynsglæde i Vor Frue Kirke
Kalundborg - 21. maj 2020 kl. 18:34
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gensynsglæden var stor i Vor Frue Kirke torsdag da sognepræst og kirkegængere endelig efter mere end to måneder med lukkede kirker og gudstjenester på sociale medier kunne mødes igen.

Torsdag formiddag klingede luften over Højbyen i Kalundborg af lyden fra Vor Frue Kirkes klokkespil, og hvis nogen af tilhørerne fandt at klokkerne denne torsdag lød særligt opstemte, så var der måske noget om snakken.

For første gang siden Danmark lukkede ned den 11. marts på grund af coronakrisen havde kirkerne fået lov til at slå dørene op for kirkegængerne og inviterer til højmesse og gudstjeneste, og dermed var der lagt op til en festdag i Vor Frue Kirke.

- Det er helt fantastisk, at vi nu igen kan mødes »live« til en gudstjeneste. Det har vi set frem til meget længe, sagde sognepræst Morten Pedersen i sin velkomst til kirkegængerne.

Selvom kirken således igen er åbnet for gudstjenester og andre kirkelige handlinger, så fylder coronapandemien dog stadig. Alle kirkegængere blev instrueret i at afspritte deres hænder inden de fik adgang til kirken, salmebøger var erstattet af salmeark, og alle husstande blev placeret med mindst tre stole i mellem sig i kirken.

Efter sikkerheden var på plads, blev gudstjenesten dog gennemført som normalt. Naturligt nok fyldte bibelhistorien om Jesus himmelfart i torsdagens prædiken, men Morten Pedersen talte også om gudstjenesten og det fællesskab som findes omkring denne.

- Flere trofaste kirkegængere henvendte sig til mig i går, og fortalte mig at de så frem til at komme i kirken i dag. Det glædede mig meget, for centralt i gudstjenesten er fællesskabet. Det er noget man deltager i og ikke bare er tilskuere til, sagde sognepræsten.

Det har ellers været en nødvendighed under coronakrisen, hvor Vor Frue Kirke i stedet har forsøgt sig med gudstjenester som man kunne følge over internettet hjemme fra sin stue.

- Det var nødvendigt, og vi fik det bedste ud af det. Det skabte noget tryghed i vores hverdag, at vi var i stand til at følge gudstjenesterne på internettet, men det er ikke det samme som at få lov til at komme i kirken, mente ægteparret Vivian og Glenn Hansen, der var blandt torsdagens kirkegængere.

Torsdagens højmesse blev optaget på video af hensyn til de kirkegængere som er syge eller er særlige sårbare overfor smitte, og som derfor ikke var i stand til at møde i kirken torsdag. Denne video kan ses på Vor Frue Kirkes hjemmeside samt på facebook.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk