18. oktober 2021
Fra »øen« ned mod Kordilgade - et langstrakt forløb med sidegader, der i en ny lokalplan skal gøres endnu mere indbydende, men med forskellige indsatsområder. Foto: Per Christensen
Fra »øen« ned mod Kordilgade - et langstrakt forløb med sidegader, der i en ny lokalplan skal gøres endnu mere indbydende, men med forskellige indsatsområder. Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gågadeplan: Udsigt til flere boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gågadeplan: Udsigt til flere boliger
Kalundborg - 12. oktober 2021 kl. 13:23
Af Bjarne Robdrup

KALUNDBORG: Det er nu - og i tiden ind i januar 2022 - at en ny lokalplan for Kordilgade og det sammenhængende område i den centrale del af bymidte, bliver formet. Og et af flere justeringer i oplægget fra teknik- og miljøudvalget handler om at skabe muligheder for flere boliger ovenpå butikkerne i den centrale gågade.

- Kordilgade er et langt stræk, og det er ikke mindst i den østlige del af området, vi gerne ser, at der skabes mulighed for flere boliger, hvor der i dag er etableret liberale erhverv. Det handler også om, at der trods alt er et begrænset behov for skabelse af nye liberale erhverv, når interessen for at etablere boliger, er til stede, siger formanden for teknik og miljøudvalget, Jakob Beck Jensen (V).

Den politiske debat om udvikling af Kordilgade-området begyndte allerede i marts 2020, og som en del af processen for en ny lokalplan inviterede udvalget til dialogmøde i september sidste år. Bygningsejere, bestyrere, erhvervsdrivende og interessenter, omkring 25-30 gæster, deltog.

Overordnet set handler processen fortsat om at skabe rammer for udvikling af en attraktiv og dynamisk handelsgade, der understøttes af gode forbindelser til midtbyens gader, parkeringspladser, torve, parker og boligområder, siger udvalgsformanden.

Stærkere forbindelser
Målsætningen er også at skabe stærkere tværgående forbindelser til Kordilgade - herunder passagerne til Bredgade-parkeringen - og styrke den tværgående akse fra Mølleparken via Solskinspladsen og Vænget til Havneparken samt fra Møllegade via Skibbrogade til Havneparken. Desuden overvejes fortsat eventuel kobling for kørende færdsel mellem Kordilgade og Bredgade-parkeringen.

Det forventes også, at " lokalplanområdet opdeles i et område, som udgøres af Kordilgade-Lindegade, at andet område nord for Kordilgade, uden væsentlige nye byggemuligheder, samt et område syd for Kordilgade, hvor der kan opføres ny bebyggelse," som det udtrykkes i det administrative oplæg.

Udgangspunktet er fortsat at "det er meget vigtigt at skabe grundlag for et godt miljø og liv i gaden, at kundernes ophold i gaden kan øges og styrkes. Det skal være attraktivt at tage ophold i gaden", og at "det vil være et løft og spændende at inddrage visse passager og gårdrum som byrum, og som gennemgange fra Kordilgade med en anden kvalitet og nye opholdsmuligheder. Det kunne for eksempel være med henblik på belysning, udsmykning og belægning".

Fra februar 2022 skal forslag til Lokalplan fremlægges til politisk behandling, fra marts-maj 2022 fremlægges forslag til lokalplan i offentlig høring og fra august 2022 sker den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk