24. januar 2021
Alle pladser var udsolgt, da der søndag blev spillet julebanko i Postgaarden i Kalundborg. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Alle pladser var udsolgt, da der søndag blev spillet julebanko i Postgaarden i Kalundborg. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuldt hus til julebanko på Postgaarden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuldt hus til julebanko på Postgaarden
Opdateret 29. november 2020 kl. 20:35
Kalundborg - 29. november 2020 kl. 16:01
Af Thomas Rye

Alt var udsolgt da Postgaarden i Kalundborg søndag eftermiddag inviterede til julebanko. Balkonen og sågar scenen var taget i brug for at der blev plads til flest muligt deltagere, samtidig med at de kunne holde forsvarlig afstand til hinanden. I alt 124 deltagere blev det til. Præcis det antal som der måtte lukkes ind ifølge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Jeg er så glad for at se den store opbakning til Trine og Morten i den her tid. Det er fantastisk at opleve i en ellers mørk tid, sagde opråber Niels-Erik Sørensen, der er far til indehaver Trine Nystrup, og som har masser af erfaring med bankospil fra Kalundborg Hallernes julebankospil, hvor han plejer at være opråber.

En stor del af ansigterne der mødte op til søndagens bankospil, var blandt dem som man normalt også ville finde til bankospil i Kalundborg Hallerne. I år er dette arrangement imidlertid aflyst på grund af coronakrisen, hvorfor flere benyttede lejligheden til at få dækket deres bankobehov på Postgården.

Enkelte nye deltagere var der dog også blevet plads til. Her i blandt Trine Nystrup selv, der var den første som søndag eftermiddag kunne råbe banko, da hun fik fuld plade.

- Vi må vist hellere lige få tjekket den plade igennem en ekstra gang, drillede de mere erfarne bankohajer.

Det var dog den store opbakning til arrangementet og ikke bankopræmien, der gjorde at Trine Nystrup havde iført sig det helt store smil søndag eftermiddag.

- Flere har været henne og spørge mig, om vi dog ikke kunne lave et bankoarrangement hver måned. Det ved jeg altså ikke helt, om vi er klar til. Det har været et stort arbejde at få dagens arrangement på benene, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi får støtte fra Kvickly, siger Trine Nystrup.

Hun vil dog ikke udelukke, at man i det nye år igen vil finde banko på Postgaardens program.

- Det er stadig svært at lokke folk til koncerter, men der er ingen tvivl om, at folk er trætte af at sidde derhjemme. Tilslutningen i dag viser, at der er opbakning til alternative arrangementer, så vi vil helt sikkert prøve at finde på tilsvarende ideer til næste år, siger Trine Nystrup.

Hele overskuddet fra bankospillet gik til Postgaarden, der som andre lokale spillesteder har været hårdt ramt under coronakrisen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk