26. juni 2019
Østre Landsret har frikendt en 54-årig mand fra Kalundborg for at brænde sin søn med cigaretter. Foto: Tine Fasmer
Østre Landsret har frikendt en 54-årig mand fra Kalundborg for at brænde sin søn med cigaretter. Foto: Tine Fasmer
Foto: Tine Fasmer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frikendt for at brænde sin søn med cigaretter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frikendt for at brænde sin søn med cigaretter
Kalundborg - 17. januar 2019 kl. 14:39
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Østre Landsret har fældet dom i en sag, der startede helt tilbage i februar sidste år.

Her var en 54-årig fra Kalundborg tiltalt for over en årrække ved flere tilfælde at brænde sin søn med cigaretter. Sønnen er i dag 13 år.

Sagen blev udskudt sidste år, fordi retsformanden dengang pålagde anklagemyndigheden at få foretaget en lægelig vurdering af drengens mærker på kroppen. Målet var, at slå fast om de kom fra, at han var blevet brændt med cigaretter.

- Retsmedicinsk Institut har gennemgået mærkerne og kunne ikke med sikkerhed sige, at der var tale om brændemærker. Det kunne ikke bevises, at mærkerne stammer fra cigaretter, siger Jens Klokhøj, advokat for den 54-årige mand.

Manden var ellers ved byretten i Holbæk blevet kendt skyldig i at brænde sønnen med cigaretterne.

Derudover blev han også dømt for vold mod sønnen og hans to år ældre bror i form af gentagne slag i numsen. Til sidst blev han i byretten også kendt skyldig i ved et enkelt tilfælde at kaste en sten efter sin yngste søn.

I alt blev han ved byretten idømt otte måneders ubetinget fængsel. Dem omgjorde landsretten til tre måneders ubetinget fængsel, da han fortsat blev kendt skyldig i vold samt stenkast.

- Min klient er lettet over ikke at være dømt for brændemærkerne. Han har hele tiden nægtet at have brændt sin søn, siger Jens Klokhøj.

Udtalelsen fra Retsmedicinsk Institut var afgørende i frifrindelsen for brændemærkerne, fortæller advokaten.

- Derudover lagde dommeren også vægt på, at drengens storebror ikke havde kendskab til, at hans lillebror skulle være blevet brændt, siger Jens Klokhøj.

Den 54-åriges kone, som også er 54 år og fra Kalundborg, var også tiltalt for vold i form af slag i numsen, dog i færre tilfælde end manden. Kvinden blev ved byretten idømt tre måneders ubetinget fængsel. Hun fik ligeledes sin dom reduceret, så hun nu skal afsone 40 dages ubetinget fængsel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk