26. november 2020
I løbet af de seneste to måneder har Kalundborg Kommune leveret nye affaldsbeholdere til alle husstande i kommunen. Fra på søndag skal alle sortere metal og plast i ét rum og papir og karton i et andet rum. Her fremviser Kirsten Mathorne fra Kalundborg Kommune de nye affaldsbeholdere. Foto: Charlotte Kofoed
I løbet af de seneste to måneder har Kalundborg Kommune leveret nye affaldsbeholdere til alle husstande i kommunen. Fra på søndag skal alle sortere metal og plast i ét rum og papir og karton i et andet rum. Her fremviser Kirsten Mathorne fra Kalundborg Kommune de nye affaldsbeholdere. Foto: Charlotte Kofoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra på søndag skal der sorteres mere affald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra på søndag skal der sorteres mere affald
Kalundborg - 29. oktober 2020 kl. 11:49
Af Anna Egeris Karstoft

De sidste nye affaldsbeholdere er på vej ud til borgerne i Kalundborg Kommune.

Det betyder, at man snart slipper for at skulle køre den lange tur til genbrugspladsen for at aflevere metal, plast, papir og karton.

Fra 1. november sender Kalundborg Kommune nye skraldebiler ud for at hente det sorterede affald fra husstandene.

- Størstedelen af borgerne har taget rigtig godt imod den nye affaldsbeholder. Der er endda flere borgere, som allerede er gået i gang med at sortere metal, plast, papir og karton i beholderen, selvom ordningen først træder i kraft den 1. november. Det glæder mig vildt meget at se borgernes engagement og positive indsats, som er til gavn for vores miljø og fremtid, udtaler Jakob Beck Jensen (V), formand for teknik-og miljøudvalget i Kalundborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Affaldet bliver ikke blandet

I Kalundborg Kommune bliver det sorterede affald ikke blandet sammen.

I forbindelse med tømningen af rest- og bioaffald sørger kommunen for, at de to fraktioner bliver håndteret korrekt ved hjælp af todelte affaldsbeholdere og skraldebiler med to kamre.

På denne måde sikrer kommunen, at borgernes indsats ikke går til spilde. Metal, plast, papir og karton vil blive håndteret på samme måde.

- Vi blander ikke affaldet i kommunen. Én skraldebil tømmer beholderen til rest- og bioaffald, og en anden skraldebil tømmer beholderen til metal/plast og papir/karton. Begge skraldebiler har to kamre tilsvarende de to rum i affaldsbeholderne. På den måde sørger vi for, at affaldet bliver holdt adskilt i skraldebilerne og på de forskellige anlæg. Det kan derfor godt betale sig at sortere lidt derhjemme i Kalundborg Kommune, forklarer Jakob Beck Jensen.

Den nye renovatør, City Container, har investeret i 12 nye skraldebiler med to kamre til indsamlingen af affaldet i Kalundborg Kommune.

På trods af covid-19 er der hele syv nye biler, som er klar til at indsamle affald fra 1. november.

Renovatøren vil låne de resterende fem skraldebiler med to kamre til indsamling af affaldet indtil, de sidste biler er klar.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk