6. december 2019
Ifølge Kalundborg Forsynings direktør Hans-Martin Friis Møller er det endnu ikke besluttet, hvor en erstatning for Deigvad Vandværk skal ligge. Foto: Mie Neel
Ifølge Kalundborg Forsynings direktør Hans-Martin Friis Møller er det endnu ikke besluttet, hvor en erstatning for Deigvad Vandværk skal ligge. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsyningen vil bygge nyt vandværk til 100 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsyningen vil bygge nyt vandværk til 100 millioner
Kalundborg - 19. juni 2019 kl. 11:45
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Deigvad Vandværk ved Stenrand mellem Svebølle og Bjergsted er så nedslidt, at det vil give mere mening at bygge et helt nyt vandværk i stedet for at forbedre det gamle. Derfor har bestyrelsen i Kalundborg Forsyning valgt at afsætte fem millioner kroner til en forundersøgelse af mulighederne for et nyt vandværk.

- Vi har besluttet, at det er en god idé at se på, hvad et nyt anlæg vil koste. Tilstanden på det gamle taler for sig selv, siger bestyrelsesformand Anne E. Jensen.

Deigvad Vandværk er fra 1950'erne og er blandt andet på grund af kemikaliehåndtering og af arbejdsmiljømæssige årsager ikke længere tidssvarende.

- En gennemrenovering af det gamle vandværk ville både være bekostelig og tidskrævende, da det skulle være i brug under renoveringen, hvorfor renoveringen skulle ske i etaper, siger direktør i Kalundborg Forsyning Hans-Martin Friis Møller.

Han vurderer, at et nyt vandværk vil koste 90-100 millioner kroner. Selv om bestyrelsen indtil videre kun har afsat penge til forundersøgelsen, er det et nyt vandværk, man går efter.

- Man afsætter ikke fem millioner kroner bare for sjov. Det er den vej, vi vil gå. Nu skal vi så finde ud af, hvordan den vej konkret skal se ud, siger Anne E. Jensen.

Bestyrelsen i Kalundborg Forsyning har lagt op til, at Deigvad Vandværk ved Stenrand mellem Svebølle og Bjergsted skal erstattes af et nyt vandværk til op mod 100 millioner kroner. Men det nye værk kommer ikke nødvendigvis til at ligge på samme placering som det nuværende.

- Det kan komme til at ligge ved siden af, men det kan også blive placeret ved Kalundborg eller et helt ­tredje sted, siger Hans-Martin Friis Møller, direktør i Kalundborg Forsyning.

En forundersøgelse skal nu blandt andet være med til at afgøre beliggenheden. Placeringen spiller selvsagt også en rolle i forhold til, hvor meget vand der kan pumpes op fra undergrunden.

- Alt efter placering regner vi med to-fire millioner kubikmeter vand. Det kommer cirka til at blive en fordobling af, hvad det nuværende vandværk producerer, siger Hans-Martin Friis Møller.

Kalundborg Forsyning køber årligt cirka 400.000 kubikmeter vandfra Gørlev Vandforsyning og 1,9 millioner kubikmeter vand fra Vandfællesskabet Nordvestsjælland. Den mængde indkøb vil ikke længere være nødvendig med det nye vandværk.

- Vi reducerer vores køb. Samtidig handler det også om at have en reservekapacitet, hvilket vil være en stor fordel særligt i forhold til de store mængder vand, vi leverer til industrien, siger direktøren.

På trods af at der er tale om en investering på op mod 100 millioner kroner, skal kunderne ikke forvente at mærke det på regningen.

- For det første vil der være besparelser via en mere effektiv drift på det nye vandværk. Dernæst vil værket blive finansieret af langvarige lån. Jeg forventer ikke, at kundernes vandregning vil stige, siger Hans-Martin Friis Møller.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk