3. juni 2020
Anni Brandt er sammen med sine medarbejdere glade for at være med til at kunne hjælpe kunderne igennem den svære periode. Fotos: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Anni Brandt er sammen med sine medarbejdere glade for at være med til at kunne hjælpe kunderne igennem den svære periode. Fotos: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fornuftige Helsam-kunder viser hensyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fornuftige Helsam-kunder viser hensyn
Kalundborg - 07. april 2020 kl. 20:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver afprøvet nye muligheder og løsninger for at servicere kunderne bedst muligt midt i periode, hvor den fremmede gæst - coronavirussen - sætter dagsordenen.

- Ja, vi har i hvert fald aldrig tidligere bragt varer ud, som vi gør her under corona-krisen. Men det giver jo mening, da virussen er en udfordring for os alle, siger Anni Brandt, Helsam i Kordilgade.

Butikken har naturligvis rettet sig ind efter Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger i bestræbelserne på at forebygge spredning af coronavirus.

Retningslinierne fra myndighederne skal være med til at sikre medarbejderne, som står i fronten hele tiden samt kunderne, der kommer for at købe bl.a. vitaminer og mineraler, som kan være med til at styrke immunforsvaret.

- Vi har sat mærker op på gulvet, som hjælper alle med at holde afstand i butikken, og så sørger vi for, at der er et begrænset antal kunder i butikken ad gangen. Er der for mange, så må de vente udenfor. Og heldigvis er der fuld forståelse blandt vores kunder, som godt kan se fornuften i de forskellige tiltag, fortæller Anni Brandt.

Hun mener, at butikken har et samfundsansvar, hvor det handler om at forsyne kunder med vigtige og nødvendige varer, der hjælper hver enkelt med at bevare sin sundhed. Det kan være vitaminer, mineraler, naturmedicin, hygiejneprodukter, fødevarer og meget mere.

- Ja, vi holder åbent og bringer også varer ud. Det gør vi, fordi det giver mening midt i en periode, hvor coronavirussen er en udfordring for os alle. Nogle kunder sørger også for at købe ind for andre, når de nu er taget til byen.

I Helsam-butikken er der håndsprit til rådighed for kunder og personalet, og man anbefaler kunderne at betale med kort eller mobilpay for at undgå kontanter.

- Vi har alle et ansvar. Derfor skal vi stå sammen - hver for sig. Det giver rigtig god mening i den nuværende situation, siger Anni Brandt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk