23. juni 2018
Dan Hansen og Per Ole Nielsen (th.) har arbejdet tæt sammen i handels- og erhvervsforeningen i de ni år, Dan Hansen har været formand. Foto: Peter Andersen
Dan Hansen og Per Ole Nielsen (th.) har arbejdet tæt sammen i handels- og erhvervsforeningen i de ni år, Dan Hansen har været formand. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand smækker med døren: - Vi har ikke fået konkret forklaring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand smækker med døren: - Vi har ikke fået konkret forklaring
Kalundborg - 20. maj 2018 kl. 08:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Bjarne Robdrup
Formand Dan Hansens pludselige beslutning om at trække sig helt ud af bestyrelsen for Gørlev Handels- og Erhvervsforening er ikke fulgt op af en egentlig forklaring, skriver Nordvestnyt.

Kasserer Per Ole Nielsen meddelte onsdag på bestyrelsens vegne medlems­kredsen, at Dan Hansen havde fortalt bestyrelsen, at han trak sig som formand - og øjeblikkeligt forlod bestyrelsen.

Torsdag sagde Dan Hansen til Nordvestnyt, at han ingen kommentarer har til beslutningen - og at han i øvrigt henviste til bestyrelsens kasserer, Per Ole Nielsen.

- Dan har ikke over for mig gjort nærmere rede for årsagen til hans pludselige og uventede beslutning. Vi har ingen eksakt forklaring at bringe videre, siger Per Ole Nielsen, der har arbejdet tæt sammen med Dan Hansen i de ni år, Dan Hansen var formand for først Gørlev Handelsstandsforening, siden Gørlev Handels- og Erhvervsforening.

- Man skal måske se sagen lidt i det lys, at vi med Dan Hansen har haft en både meget engageret og meget flittig formand. Han var her og der og alle vegne, tog sig af langt de fleste møder, kontakterne, aftalerne - og det var også Dan, der satte langt de fleste ideer i søen, siger Per Ole Nielsen - og fortsætter:

- Hvis der så er medlemmer af bestyrelsen eller medlemmer af foreningen, der har stukket lidt til ham, og han har tænkt, at nu er nok nok, måske fordi han heller ikke har følt, at han fik tilstrækkelig opbakning, kan det også være en bevæggrund. Jeg ved det ikke. Men det kunne være en plausibel forklaring.

Per Ole Nielsen tilføjer, at det også kan have spillet en ikke uvæsentlig rolle, at Dan Hansen har engageret sig politisk. Han stillede op til kommunalbestyrelsesvalget i Kalundborg sidste år - og blev valgt ind.

- Der er jo en del arbejde forbundet med kommunalpolitisk engagement. Han har meget om ørerne, siger Per Ole Nielsen.

Tirsdag 22. maj mødes bestyrelsen, formentlig også for at vælge en ny fortmand.

- Under alle omstændigheder skal vi have fordelt de opgaver, der er knyttet til foreningen, og den videre vej frem, og vi er godt i gang, siger foreningens kasserer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk