20. juli 2018
Firmaet Sweco har lavet det alternative forslag til den nye vej, der ville munde ud i en rundkørsel ved krydset Hestehavebakken/Nyrupvej.
gallery icon

Se billedserie

Firmaet Sweco har lavet det alternative forslag til den nye vej, der ville munde ud i en rundkørsel ved krydset Hestehavebakken/Nyrupvej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlængelse af Klosterparkvej vækker fortsat utilfredshed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlængelse af Klosterparkvej vækker fortsat utilfredshed
Kalundborg - 11. juli 2018 kl. 19:11
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den har været et af de mest diskuterede emner på teknik- og miljøudvalgets dagsorden, og den har flere gange måtte forbi kommunalbestyrelsen. Men arbejdet på forlængelsen af Klosterparkvej med et nyt vejstykke efter Skolen på Herredsåsen og frem til Hestehavebakken i Raklev er i fuld gang.

- Jeg forventer, at vi er klar med et endeligt projekt til udbud seks-otte uger efter, at ferien slutter i uge 33 (der slutter søndag den 19. august, red.), siger Ahmet Bilgin, vejingeniør i Team Vej og Park i Kalundborg Kommune.

Det er dårlige nyheder for flere i Raklev. Anne Overgaard har gennem sit medlemsskab af Grundejerforeningen Højen arbejdet imod planerne længe. Hun frygter, at den nye vej vil føre uheld med sig, når busser og lastbiler eksempelvis skal svinge ud på Hestehavebakken.

- Busser og lastbiler vil skulle over i den modsatte vejside for at kunne gennemføre svinget. Det her ender med ulykker, siger hun.

Også i Raklev Kirkes Menighedsråd er man utilfredse med vejplanerne. Her er man netop i gang med et projekt, der skal dæmpe trafikken på Raklev Skillevej. Sognegården ligger på den ene side af den lille vej, mens kirken ligger på den anden. I projektet vil man udskifte dele af vejbelægningen på Raklev Skillevej, så den bliver mere sikker at færdes over for blandt andre børn og dårligt gående.

- Planen ligger sådan set klar og er forhandlet med kommunen. Den skal bare sættes i gang. Den her nye vej vil øge trafikken på Raklev Skillevej, stik imod kirkens planer, siger Ove Andersen fra menighedsrådet.

Både Ove Andersen og Anne Overgaard så gerne, at den nye vej i stedet for at løbe nord om, løb syd om Raklevgården og mundede ud i Nyrupvej, der netop er lavet som en omfartsvej uden om Raklev. Dette har medlem af teknik- og miljøudvalget Hanne Olesen (S) tidligere foreslået, men ikke fået igennem.

Problemet er, at en sådan vejforlængelse ville koste 30 millioner kroner, mens den vej, der nu er planlagt, koster cirka det halve. Med udgangspunkt i utilfredsheden havde Grundejerforeningen Højen i sidste uge inviteret borgmester Martin Damm (V) til et møde om planerne. Her var Raklev Menighedsråd også repræsenteret.

- Hans holdning er, at beslutningen om vejen er taget, men at man godt kan se på det trafiksikkerhedsmæssige i forhold til svinget ud på Hestehavebakken, fortæller Anne Overgaard.

- Hvorfor har I først holdt det her møde nu, så langt inde i processen?

- Vi har som sagt arbejdet på det her i lang tid, cirka halvandet år. Det her er et slags sidste skud i bøssen i forhold til at råbe nogle op, siger Anne Overgaard.

- Hvad havde i håbet at få ud af det?

- Borgmesteren sagde også, at han godt kan se, at det ikke er den bedste løsning, men at det er den billigste. Vi håbede jo, at man kunne tage vejen ud af budgettet og sat planerne i bero, til man fik råd til den bedre løsning, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Martin Damm inden redaktionens deadline.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk