23. juni 2021
En delegation fra Danmarks Cykle Union, Kalundborg Cykle Club og Kalundborg Kommune var i denne uge ude og inspicerer den rute, som Postnord Danmark Rundt skal køre ad senere på sommeren. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

En delegation fra Danmarks Cykle Union, Kalundborg Cykle Club og Kalundborg Kommune var i denne uge ude og inspicerer den rute, som Postnord Danmark Rundt skal køre ad senere på sommeren. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forberedelserne til Danmark Rundt er i fuld gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forberedelserne til Danmark Rundt er i fuld gang
Opdateret 11. juni 2021 kl. 10:58
Kalundborg - 11. juni 2021 kl. 10:43
Af Thomas Rye

Den 13. august får Kalundborg fint besøg når cykelløbet Postnord Danmark Rundt lægger vejen forbi. Forberedelserne til den store dag er allerede i fuld gang.

I denne uge var en delegation fra Danmarks Cykle Union (DCU), Kalundborg Cykle Club og Kalundborg Kommune sammen ude for at besigtige ruten i Kalundborg en sidste gang.

- Vi har været ude og tjekke ruten sammen med vejingeniørerne, DCU og Kalundborg Cykle Club. Det var rart at se, at vi er næsten i mål med forberedelserne. For eksempel er Kallerup Bakkevej lige nu ret medtaget, men der er lagt en plan for at udbedre skaden, fortæller Cathrine Sinding projektleder for PostNord Danmark Rundt i Kalundborg Kommune.

- Kalundborg Cykle Club skaffer frivillige til at hjælpe med afspærringen af ruten. Dét er vi meget taknemmelige for. Der er behov for mange hænder, når man skal gøre klar til et stort cykelløb. Deres indsats er helt essentielt for, at cykelløbet kan afvikles, fortsætter hun.

Det er løbets fjerde etape som rammer Kalundborg. Etapen starter i Holbæk og ender i Kalundborg, hvor der bliver målområde i Kalundborg Havnepark. Klokken cirka 14:37 forventes de første cykelryttere at ankomme til Kalundborg Kommune via Gl. Svebølle, som er den første by på ruten. Derfra forsætter ruten til Svebølle, Forsinge, Værslev, Kærby og Kalundborg. Det forventes, at alle cykelryttere er i mål i Havneparken cirka klokken 17:46.

Kalundborg Kommune arbejder på at gøre dagen til en festdag med mange gode oplevelser.

- Vi er godt i gang med at udarbejde et program med fede oplevelser for folkefesten i Kalundborg Havnepark. Det bliver en begivenhedsrig dag, som vi ser frem til. Det er dog vigtigt at pointere, at afviklingen af folkefesten kun kan finde sted under forudsætning af, at regeringens retningslinjer i forbindelse med Covid-19 tillader det, siger Cathrine Sinding.

Det er af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt at spærre rundstrækningen i Kalundborg Kommune i flere timer på selve dagen. Det forventes, at spærringen vil finde sted fra klokken 14:00 og tre til fire timer frem. Borgere, der bor på ruten, og andre berørte interessenter vil snarest modtage et digitalt brev i e-Boks med praktiske informationer.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk