7. maj 2021
Henry Larsen og Jens Thomassen tager første spadestik til Ø-huset på Sejerø Havn. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Henry Larsen og Jens Thomassen tager første spadestik til Ø-huset på Sejerø Havn. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første spadestik til Ø-huset på Sejerø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første spadestik til Ø-huset på Sejerø
Kalundborg - 13. april 2021 kl. 06:33
Af Thomas Rye

Trods en kraftig vestenvind der fredag eftermiddag blæste ind over Sejerø Havn, havde en større gruppe af øboere og landliggere forsamlet sig på havnen, for at overvære formand for Sejerø Beboerforening Henry Larsen og projektleder Jens Thomassen i fællesskab tage det første spadestik til Ø-huset.

- Det var forløsningen efter en lang rejse fra de første spæde tiltag i 2015 over en grundig forberedelse med en konsulentrapport i 2018, som skabte grundlaget for det byggeprojekt, som vi nu spændt kan følge de næste mange måneder. Et byggeprojekt, der er unikt for de 27 danske småøer, siger Jens Thomassen.

Fredagens blæsevejr var meget symptomatisk for projektet, for selvom Ø-huset endnu ikke er bygget, så har det allerede oplevet megen modvind.

- Det tog et år at få dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og herefter har projektet været præget af Coronakrisen, som blandt andet har betydet, at det tog syv måneder at få en byggetilladelse. Det har selvfølgelig medført en fordyrelse af byggeriet med ikke mindst prisstigninger på byggematerialet, siger Jens Thomassen.

Finansieringen af byggeriet er dog på plads med støtte fra Realdania og Bent O. Jørgensen Fond. Sparekassen Sjælland-Fyn har med en kassekredit sikret likviditeten i byggeriet. Endvidere har projektet får tilsagn fra Landdistrikspuljen og F-LAG for småøerne om støtte til industrikøkken, udstyr og inventar.

Efter tidsplanen skal huset stå færdigt ved udgangen af november 2021. I mellemtiden arbejdes der på Sejerø på at finde en forpagter, der vil drive caféen i Sejerøhuset.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk