22. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første skridt mod en jernbane-ekspropriation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første skridt mod en jernbane-ekspropriation
Kalundborg - 16. juli 2018 kl. 13:29
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 16. august får flere lokale lodsejere et besøg, der kan være afgørende for deres fremtidige råderet over ejendomme ved Nordvestbanen.

Det er Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, som aflægger besøg for at besigtige de ejendomme, der er omfattet af Banedanmarks planer for en elektrificering af Nordvestbanen.

Kommissarius besøger om formiddagen de berørte områder i Holbæk Kommune og om eftermiddagen de berørte områder i Kalundborg Kommune.

Her vil lodsejerne få påvist anlæggets betydning for den enkelte ejendom, og der vil blive indsamlet informationer, der skal ligge til grund for, at ekspropriationskommissionen kan tage stilling til Banedanmarks pro-

jekt.
De berørte lodsejere får direkte besked om projektet, men enhver, der berøres af anlægget kan møde op på mødet og udtale sig om projektet samt foreslå ændringer.

Selvom arbejdet med en eventuel ekspropriation således så småt er ved at blive sat i gang, er der dog stadig lange udsigter til en elektrificering af hele Nordvestbanen.

Arbejdet er ifølge Banedanmark opdelt i to etaper.

Første etape gennemføres på strækningen mellem Roskilde og Holbæk fra 2021.

Dette stykke af Nordvestbanen forventes elektrificeret i 2022.

Arbejdet på anden strækning, fra Holbæk til Kalundborg, starter efter planen først i 2026 og forventes færdigt i 2027.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk