22. oktober 2021
Når en borger er blevet visiteret til at komme på plejehjem, er der frit valg i forhold til at komme på plejehjem udenfor kommunegrænsen også. Der er sket en stigning i antallet af borgere, som kommer på plejehjem i andre kommuner.  Billedet er fra Nyvangsparken, Kompetencecenter for Demens, i Kalundborg. Foto: Peter Andersen
Når en borger er blevet visiteret til at komme på plejehjem, er der frit valg i forhold til at komme på plejehjem udenfor kommunegrænsen også. Der er sket en stigning i antallet af borgere, som kommer på plejehjem i andre kommuner. Billedet er fra Nyvangsparken, Kompetencecenter for Demens, i Kalundborg. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere flytter på plejehjem »udenbys«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere flytter på plejehjem »udenbys«
Kalundborg - 13. april 2021 kl. 18:30
Af Eva Lyng Johansen

Ældre- og sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune fik på det seneste møde en orientering om nøgletal på ældreområdet 2020.

Tallene viste blandt andet, at køb af plejehjemspladser i andre kommuner er steget fra godt 23 millioner kroner i 2017 til 29 millioner i 2020.

Til gengæld er salget af plejehjemspladser faldet fra godt 10 millioner kroner i 2017 til 7,5 millioner kroner i 2020.

- Stigningen kan skyldes, at borgerne flytter tættere på, hvor deres børn og børnebørn bor, siger Peter Jacobsen (DF), formand for ældre- og sundhedsudvalget, som ikke ser det, som et udtryk for utilfredshed med plejehjemmene i Kalundborg Kommune.

Den kommune, som visiterer en borger til en plejehjemsplads, skal betale for plejehjemspladsen ifølge Søren Ole Sørensen, direktør for ældre- og sundhedsområdet i Kalundborg Kommune.

Når en borger er visiteret til at komme på plejehjem, er der frit valg i forhold til at komme på plejehjem i andre kommuner, og her er det også Søren Ole Sørensens indtryk, at det ofte er de pårørende, som ønsker at få borgeren tættere på, hvor de selv bor. En borger når i gennemsnit kun at bo et års tid på plejehjem, inden vedkommende dør, oplyser Søren Ole Sørensen.

- Borgerne bor længst muligt i eget hjem, og er ofte ret dårlige, inden de kommer på plejehjem, uddyber han.

Lavt sygefravær

Tallene for sygefravær hos medarbejderne i hjemmeplejen ligger i den lave ende på fire-fem procent med udsving i de enkelte områder fra 2017 til 2020.

- Jeg tager hatten for medarbejderne.

- Det er et meget krævende job, og alligevel ligger de så stabilt, siger Peter Jacobsen.

Derudover glæder han sig også over, at det er kommunens eget vikarkorps, som dækker ind ved fravær, da det er meget billigere end at få vikarer udefra.

Søren Ole Sørensen synes også, at personalet ligger fint i forhold til fravær, da over halvdelen af fræværet er længervarende fravær ved alvorlig sygdom, så kortidsfraværet er på omkring to procent.

- Medarbejderne er vant til at give omsorg til andre, og der skal meget til, for at de bliver hjemme, siger direktøren.

Flere vælger privat

Der er frit valg mellem kommunal og privat leverandør af hjemmepleje, og her er den visiterede tid for den private leverandør gået fra 34.000 timer i 2017 til 52.000 timer i 2020.

Den kommunale, visiterede tid var til sammenligning på omkring 248.000 timer i 2017 og omkring 208.000 i 2020.

- Det kan skyldes, at hos den private sektor kan borgerne tilkøbe ekstra ydelser, siger Peter Jacobsen, hvilket, Søren Ole Sørensen også tror, kan være forklaringen, da det ellers er den samme service, som man får privat og kommunalt.

- Vi har en flot service, hvor man kan få gjort rent tre gange om måneden, siger Søren Ole Sørensen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk