27. januar 2021
Efter nytår tiltræder 46-årige Signe Broe som ny skoleleder på Firhøjskolen, efter tidligere skoleleder Lisbeth Thaulow er gået på pension.  Privatfoto
Efter nytår tiltræder 46-årige Signe Broe som ny skoleleder på Firhøjskolen, efter tidligere skoleleder Lisbeth Thaulow er gået på pension. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firhøjskolen får ny leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firhøjskolen får ny leder
Kalundborg - 26. november 2020 kl. 14:49
Af Anna Egeris Karstoft

Den 1. januar 2021 får Firhøjskolen en ny skoleleder.

Hun hedder Signe Broe og er 46 år gammel. Det oplyser Kalundborg Kommune i en pressemeddelelse.

Signe Broe er uddannet på Holbæk seminarium og har arbejdet som lærer i både Kalundborg og Holbæk.

Igennem de seneste 13 år har hun arbejdet som viceskoleleder i henholdsvis Svendborg og Odsherred - og nu er tiden kommet til at påtage sig opgaven som skoleleder.

Hun træder ind på Firhøjskolen efter Lisbeth Thaulow, som er gået på pension efter 35 år ved Kalundborgs skolevæsen.

Firhøjskolens kommende skoleleder ser frem til at indgå i en mindre landsbyskole med overbygning.

- Mit hjerte brænder for folkeskolen - folkets skole; din og min, men først og fremmest børnenes. Folkeskolen skal være det sted, hvor alle børn oplever, at de lykkes som mennesker: fagligt, personligt og socialt, udtaler hun.

Et ansættelsesudvalg med repræsentation fra skolebestyrelsen, medarbejdere, skolelederforeningen og direktøren for børn og unge valgte at pege på Signe som ny skoleleder.

Direktør Michael Gravesen glæder sig til at byde Signe Broe velkommen.

- Vi har søgt en robust skoleleder med en tydelig lederidentitet, og som har lyst til at være en del af udviklingen for elever, forældre og personale, og som er rodfæstet og autentisk i egne værdier, udtaler han.

Signe Broe har første arbejdsdag mandag den 4. januar 2021. Fritiden bruger hun på at læse bøger, vandre og nyde tiden i haven.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk