21. juli 2019
Maya Albana (t.v.) har begået en film om sit venskab med billedkunstner Jeannette Ehlers, der laver kunst om racisme. PR-foto
Maya Albana (t.v.) har begået en film om sit venskab med billedkunstner Jeannette Ehlers, der laver kunst om racisme. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Film om venskab og racisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Film om venskab og racisme
Kalundborg - 18. januar 2019 kl. 21:25
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dokumentarfilmrækken fortsætter hos Gimle Dox i Kulturhuset Gimle i Føllenslev, når man onsdag den 6. februar klokken 19 blænder op for filmen »Det sorte Kapitel«, som er instrueret af Maya Albana.

Hun har lavet en film, der først og fremmest omhandler hendes venskab siden barndommen med billedkunstneren Jeannette Ehlers.

De voksede begge op i Odense med forældre fra henholdvis Malaysia og Trinidad, dengang farvede mennesker var et særsyn i Danmark.

Mens Maya Albana i sit voksne liv føler sig som en helt almindelig dansker, identificerer Jeannette Ehlers sig som sort. Al hendes kunst er et opgør med den strukturelle racisme, hun mener, præger vores danske tankegang og samfund.

Det går op for Maya, at der et kapitel i deres fælles historie, hun intetanende har sprunget over. Og at det er nødvendigt at træde ind på Jeannettes banehalvdel for at bevare venskabet.

Da 100-året for salget af det tidligere Dansk Vestindien nærmer sig, beslutter Jeanette Ehlers sig for at opføre et mindesmærke: En kæmpestor skulptur af den kvindelige oprørsleder Queen Mary, som var en af hovedkræfterne bag arbejderoprøret Fireburn, der ville gøre op med plantagearbejdernes kummerlige livsvilkår på St. Croix.

I takt med skulpturens tilblivelse over fire år, vokser Mayas indsigt i, hvorfor Jeannette er forandret.

»Det sorte Kapitel« er en personlig fortælling om venskab og om at forstå racismens dna - og om hvad det vil sige at være dansk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk