19. juni 2021
Efter måneders nedlukning kunne Kino den Blå Engel torsdag genåbne. For at komme ind skulle gæsterne dog først kunne fremvise Coronapas eller en negativ Coronatest. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Efter måneders nedlukning kunne Kino den Blå Engel torsdag genåbne. For at komme ind skulle gæsterne dog først kunne fremvise Coronapas eller en negativ Coronatest. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Film kan igen ses i biografen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Film kan igen ses i biografen
Kalundborg - 06. maj 2021 kl. 18:21
Af Thomas Rye

Torsdag eftermiddag stod gæsterne i kø på Vænget i Kalundborg for at komme ind i Kino den Blå Engel. Efter at have været lukket ned i mere end fire måneder, kunne den lokale biograf endelig genåbne, og indehaver Annette Sønder Nielsen havde iført sig det helt store smil i dagens anledning.

- Det er fantastisk at kunne få lov at åbne op igen. Den her dag har vi set frem til meget længe, fortæller hun.

Annette Sønder Nielsen havde nok at se til denne torsdag. For at kunne få lov at komme ind i biografen skulle kunderne ud over en billet også kunne fremvise enten et gyldigt Coronapas eller en negativ test.

- Vi anbefaler folk at tage et billede af deres Coronapas og deres billet og vise i døren. Det er den hurtigste måde at få afviklet køen på, fortæller hun.

Derudover skal gæsterne være iført mundbind indtil de sidder på deres sæde, og der må maksimalt være 30 personer i foyeren ad gangen.

Kino den Blå Engel startede genåbning med filmene »Lille Sommerfugl« i den store sal samt »Druk« i den lille sal.

- Vi har godt 40 gæster til Lille Sommerfugl. Det er en begyndelse, men vi håber meget at folk er klar på at gå i biografen igen, siger Annette Sønder Nielsen.

I næste uge har Kino den Blå Engel ikke mindre end fem danmarkspremierer på programmet. Disse tæller filmene: børnefilmen »Knudsen og Ludvigsen - Det store dyr«, komedien »I krig med morfar«, det amerikanske komediedrama »The High Note, gyseren« »Spiral« og actionthrilleren »Wrath of Man«.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk