23. august 2019
I september blev to mænd idømt 16 års fængsel for at have opbevaret omkring 100 kilo hårde stoffer på en landejendom ved Kaldred. I en ankesag her ved Østre Landsret går de nu efter frifindelse.
I september blev to mænd idømt 16 års fængsel for at have opbevaret omkring 100 kilo hårde stoffer på en landejendom ved Kaldred. I en ankesag her ved Østre Landsret går de nu efter frifindelse.
Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik lovens strengeste straf: Nu går de efter frifindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik lovens strengeste straf: Nu går de efter frifindelse
Kalundborg - 01. marts 2019 kl. 17:23
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kaldred: Den store narkotikasag fra Kaldred, hvor to mænd i september blev idømt 16 års fængsel ved Retten i Holbæk, blev i går rullet op igen, denne gang ved Østre Landsret i København. De to dømte, 56-årige Jack Andersen og 37-årige Martin Breiner, har nemlig anket dommen, som de fik for at have opbevaret omkring 100 kilo hårde stoffer på en landejendom på Eskebjergvej ved Kaldred. De går nu efter frifindelse eller alternativt nedsættelse af straffen.

arrow Læs også: Landsret skærer to år af narkodom til tidligere fængselsbetjent

En 31-årig medgerningsmand, der blev idømt syv års fængsel i sagen for blandt andet at have opbevaret en mindre mængde stoffer i en skurvogn på en byggeplads i Vallensbæk, har ikke anket sin dom.

I går gennemgik anklageren blandt andet omstændighederne omkring de 100 kilo narkotika, som politiet fandt i blå plastiktønder og andre steder på Jack Andersens landejendom ved en ransagning i 2017.

Martin Breiner ønskede ikke at udtale sig ved Østre Landsret, men Jack Andersen sagde i sin forklaring i retten, at han ikke vidste, hvordan stofferne var kommet ned i plastiktønder- ne.

I landsretten godkendte Jack Andersen desuden sin forklaring fra Retten i Holbæk, hvoraf det fremgik, at han ikke kendte til narkotikaen, ligesom han ikke havde givet andre tilladelse til at opbevare noget på sin ejendom.

Det fremgik også, at han havde kendt Martin Breiner i 10 år, og at Martin Breiner igennem flere år var kommet på gården som en ven af huset.

Ud over opbevaringen af de omkring 100 kilo stoffer på Eskebjergvej var Martin Breiner også dømt for at have opbevaret over 100 gram hårde stoffer med henblik på videreoverdragelse i to forskellige skabe i en skurvogn på en byggeplads i Vallensbæk i 2017, hvor han på daværende tidspunkt arbejdede sammen med den tredje dømte.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk