24. juli 2021
Anne Rolsted har skabt vaser til årets 52 uger. De kan ses på Lerchenborg-udstillingen og i hendes nye bog "52 vaser til 52 buketter". Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Anne Rolsted har skabt vaser til årets 52 uger. De kan ses på Lerchenborg-udstillingen og i hendes nye bog "52 vaser til 52 buketter". Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival-travlhed: Keramiker vil kreere 52 vaser til buketter i alle årets uger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Festival-travlhed: Keramiker vil kreere 52 vaser til buketter i alle årets uger
Kalundborg - 21. juli 2021 kl. 14:34
Af Stefan Andreasen

Keramiker Anne Rolsted fra Regstrup, medlem af Huset i Asnæs, er vild med naturen og årstidernes skiften og samler altid lidt sammen på sine vandreture - inspirerende sten, mos, grøftekantblomster og grene.

På den igangværende Lundbye Kunstfestival 2021 i Kalundborg skal Anne Rolsted udstille sin raku-keramik på Lerchenborg Gods, og lige nu har hun fuld gang i de gamle olie­tønder udenfor keramikværkstedet for at færdiggøre de sidste unika-arbejder til udstillingen.

I tønderne lægges den rødglødende keramik ned i savsmuld som led i en svært kontrollerbar færdigbrænding - det særlige ved raku.

Smuldet antændes og brænder omkring keramikken og skaber karakteristiske, mørke, sod-agtige, krakelerede overflader med glinsende områder.

- Der er noget helt særligt ved raku. Man kommer helt tæt på processen. Det er ikke så sterilt, som andre brændinger, siger Anne Rolsted.

Udstillingen på Lerchenborg ved Kalundborg knytter sig til udgivelsen af Anne Rolsteds nye bog »52 vaser til 52 buketter« - et projekt som hun har arbejdet på i syv år.

Bogen udgives ved åbningen af udstillingen på godset den 9. august.

- Jeg har givet mig selv den udfordring at finde på en ny keramik-vase til hver af årets 52 uger - til de grene, rakler, knopper, blomster, bær eller frugter, der netop på det tidspunkt findes i grøftekanten, skovkanten eller markskellet, fortæller Anne Rolsted.

Hendes skulpturelle raku-­vaser er inspireret af naturens overflader, blandt andet i sten med strø-korn.

På udstillingen vil der både være nogle af de vaser, der er affotograferet til bogen, og helt nye vaser.

- Jeg udvikler mig jo hele tiden og finder på nyt, så jeg arbejder på udstillingen lige til det sidste, fortæller keramikeren.

Hun og hendes søn Morten Mejlhede Rolsted har taget de mange fotos til bogen »52 vaser til 52 buketter«.

Side om side med Anne Rolsteds keramik på Lerchenborg udstilles de 60 udvalgte og indrammede fotos, der slap gennem nåleøjet i Lundbye-festivalens fotokonkurrence »Det kjære Danmark 2021«.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk