19. november 2018
Der blev blandt andet demonstreret fægtning på Solskinspladsen til Bevæg. Foto: Ulrik Reimann
gallery icon

Se billedserie

Der blev blandt andet demonstreret fægtning på Solskinspladsen til Bevæg. Foto: Ulrik Reimann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival kører igen til september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival kører igen til september
Kalundborg - 09. november 2018 kl. 20:35
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Kommunes idræts- og sundhedsfestival Bevæg den 1. september i Kalundborg var en succes.

Festivalen blev holdt som et samarbejde mellem ældre- og sundhedsudvalget og kultur- og fritidsudvalget.

Begge udvalg har nikket ja til, at festivalen forsætter som en årligt tilbagevendende begivenhed den første lørdag i september.

- Det var en stor succes med masser af aktivitet og mange besøgende. Vejret var heldigvis med os, siger Ole Glahn (R), formand for kultur- og fritidsudvalget.

- Vi har foreslået, at deltagerne har en fælles afslutning, hvor man måske spiser sammem, så dagen slutter hyggeligt, siger formanden.

Også ældre- og sundhedsudvalget bakker op om en festival mere.

De to udvalg giver hver især 60.000 kroner til festivalen.

Festivalen, som Kalundborg Kommune står bag, bliver holdt i samarbejde med foreninger, frivillige og øvrige aktører.

Der deltog i alt 73 aktører, og festivalen tiltrak mange borgere i alle aldre fra start til slut.

En evaluering af festivalen er blevet besvaret af halvdelen af aktørerne.

Generelt er tilbagemeldingerne positive, og 90 procent er tilfredse eller meget tilfredse med deres deltagelse.

Størstedelen melder også, at de gerne vil deltage igen.

Formålet med Bevæg er at sætte fokus på det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed handler om både fysisk, psykisk og socialt velbefindende, at give borgere et indblik i de mange muligheder, der er i forhold til at leve et sundt og aktivt liv og at deltagerne skaber kontakter og netværk på tværs.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk