17. september 2021
Ulykken skete, da en bil kom over i den forkerte vejbane og frontalt kørte sammen med en modkørende bil. En tredje bil kunne ikke nå at standse, og kørte bag op i den første bil. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Ulykken skete, da en bil kom over i den forkerte vejbane og frontalt kørte sammen med en modkørende bil. En tredje bil kunne ikke nå at standse, og kørte bag op i den første bil. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem fortsat indlagt efter alvorlig ulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem fortsat indlagt efter alvorlig ulykke
Kalundborg - 02. august 2021 kl. 12:32
Af Thomas Rye

Fem personer, heriblandt to 12-årige drenge, er fortsat indlagt efter lørdagens alvorlige trafikulykke på Skovvejen ved Svebølle. Alle de indlagte er uden for livsfare.

arrow Læs også: Video og billeder: Frontaluheld efter bilist faldt i søvn

Ambulancer fra hele Sjælland kørte lørdag aften i høj fart mod Kalundborg. Klokken 17.20 havde Midt- og Vestsjællands Politi modtaget et alarmopkald om et trafikuheld på Skovvejen nær Svebølle, der involverede tre biler og flere tilskadekomne, og der blev ikke taget nogen chancer.

Akutbilen, seks ambulancer samt lægehelikopter blev sendt til stedet.

Dertil kom flere politibiler samt redningskøretøjer

fra Vestsjællands Brandvæsen.
- Blandt de tilskadekomne var to 12-årige drenge. De blev fløjet til Rigshospitalet med helikopteren, mens de resterende tilskadekomne blev fordelt mellem sygehusene i Holbæk og Slagelse, fortæller kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.

I alt fem personer endte med at blive indlagt. Udover de 12-årige talte de tilskadekomne en 41-årig mand og to 40-årige kvinder.

- Den ene kvinde og de to drenge kørte sammen med den 40-årige mand, som endte over i den forkerte vejbane og frontalt påkørte en modkørende bil. I denne bil sad den 41-årige mand og den anden 40-årige kvinde, fortæller Martin Bjerregaard.

Den tredje bil, der var involveret i trafikulykken, blev ført af en 29-årig mand fra Herfølge, der kørte bag den 40-årig bilist.

- Da de to andre biler kørte sammen, kunne den 29-årige ikke nå at bremse eller undvige. Heldigvis slap han og hans to passagerer uskadt fra sammenstødet, siger Martin Bjerregaard.

Den 40-årige bilist slap ligeledes uskadt fra ulykken, men så heldige var hans passagerer ikke.

- De to drenge og kvinden i hans bil var dem, som kom mest alvorligt til skade under ulykken. De bliver behandlet for knoglebrud og læsioner. siger Martin Bjerregaard.

Ifølge politiets oplysninger skulle ingen af de tilskadekomne være i livsfare efter ulykken.

Skovvejen var spærret for trafik under redningsarbejdet og det efterfølgende oprydningsarbejde. Klokken 20.05 var vejen dog ryddet og åben for trafik.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk