

Se billedserie
Fagcenterchef for Børn, Læring og Uddannelse Charlotte Grummesgaard Nielsen skifter til en lignende stilling i Vordingborg Kommune, hvor hun bliver chef for dagtilbud og skoler pr. første november.
- Jeg er 52 år, og hvis jeg skulle prøve noget nyt, så skulle det være nu. Jeg vil heller ikke være den person, som sidder i hjørnet og siger, at det har vi prøvet før, hver gang folk kommer med et forslag, siger Charlotte Grummesgaard Nielsne, som har arbejdet i Kalundborg Kommune i 14 år.
Hun har været viceinspektør på Hvidebækskolen, skoleleder på Rørby Skole, leder af Pædagogisk Udviklingscenter og de sidste fire år fagcenterchef for Børn, Læring og Uddannelse.
- Det er virkelig vemodigt at skulle stoppe. Jeg har elsket at komme på job hver dag, siger Charlotte Grummesgaard Nielsen, som blandt andet har haft fingrene ned i arbejdet med folkeskolereformen, inklusion og den nye dagtilbudslov.
Hun føler derfor også, at hun har en masser erfaring, som hun kan trække på i det nye job.
Hun bor i Sorø, så transporttiden til Vordingborg bliver det samme som nu.
Der bliver holdt reception for Charlotte Grummesgaard Nielsen onsdag den 30. oktober fra klokken 14-16 på Kalundborg Rådhus.
Anders Wolf Andresen, som er leder af Pædagogisk Udviklingscenter i Kalundborg Kommune, bliver konstitueret som fagcenterchef for Børn, Læring og Uddannelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her