14. juli 2020
Fremover kommer ejendommen på Kirkevangen 29 A til at rumme både Punkt1, Lysmesteren samt som noget nyt også elektronikbutikken Expert. Foto: Charlotte Kofoed
Fremover kommer ejendommen på Kirkevangen 29 A til at rumme både Punkt1, Lysmesteren samt som noget nyt også elektronikbutikken Expert. Foto: Charlotte Kofoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Expert åbner i Gørlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Expert åbner i Gørlev
Opdateret 29. maj 2020 kl. 12:02
Kalundborg - 28. maj 2020 kl. 12:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den helt store ombygning hos Punkt1 og Lysmesteren i Gørlev er gået i gang. Lige nu rummer bygningen på Kirkevangen 29 A begge de to butikker, men planen er, at man udvider med endnu en butik - nemlig en Expert-butik, så man fremover også kan sælger bl.a. tv, telefoner, computere og meget andet elektronik.

- Når vi er færdige med ombygningen, så har vi ét stort salgslokale med en enkelt stor salgsdisk, hvor man kan få hjælp til det hele, fortæller Steen Jensen.

Sammen med Jesper Petersen købte Steen Jensen tilbage i 2013 Punkt1 i Gørlev, og sidste år var det Lysmesteren i sammen ejendom, som parret også købte af Niels Eiland.

- Foruden alle de fastboende kunder vil vi nu også kunne yde en endnu bedre service til de mange sommerhusgæster, der er i området. Og har vi ikke lige det Expert-produkt hjemme, som kunden ønsker, så kan vi meget hurtigt skaffe det - enten samme dag eller dagen efter - fra vores Expert-afdelinger i Ringsted og Asnæs, fortæller Steen Jensen, som glæder sig til at få den nye butik gjort klar.

Lige nu er man i gang med et stort ombygningssalg, hvor man tømmer butikken og derfor sælger udvalgte produkter til halv pris.

Expertkæden blev etableret i Danmark i 1964, og butikkerne ligger jævnt fordelt over hele landet, typisk i de små og mellemstore byer.

Expert er ejet af POWER A/S, som er en del af POWER International AS. Expert er en af Europas største elektronikkæder med mere end 7400 butikker fordelt over hele verden. Det giver POWER A/S en solid indkøbskraft, der sikrer, at virksomhedens kæder kan tilbyde forbrugerne kvalitetsprodukter til meget konkurrencedygtige priser.

Punkt1, som slog dørene op 29. september 2003, er også ejet af POWER A/S. Det er Danmarks største hvidevarekæde med butikker fordelt over hele landet.

Lysmesteren er med 29 butikker Danmarks største kæde af belysningsbutikker, og Lysmesteren har i mere end 10 år solgt mærkevarelamper lige fra blandt andre Le Klint til Louis Poulsen.

Nu bliver de tre storspillere på hvert sit område samlet under et tag i Gørlev.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk