15. november 2019
Organisationen »Resist Rockwool« i West Virginia har i mere end et år kæmpet imod etableringen af en stenuldsfabrik i den lille by Ranson. Privatfoto
Organisationen »Resist Rockwool« i West Virginia har i mere end et år kæmpet imod etableringen af en stenuldsfabrik i den lille by Ranson. Privatfoto
Foto: Seth Freeman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Etbenet kvinde i protestmarch imod Rockwool

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etbenet kvinde i protestmarch imod Rockwool
Opdateret 22. oktober 2019 kl. 15:04
Kalundborg - 22. oktober 2019 kl. 14:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tracy Danzey, en 40-årig kvinde fra delstaten West Virginia, lander i Danmark onsdag for at gennemføre en anderledes protest mod den danske virksomhed Rockwool. Hun vil tilbagelægge omkring 100 kilometer fra Kalundborg til København på ét ben og krykker i et forsøg på at få opmærksomhed på sin kamp mod en stenuldsfabrik i sit lokalområde, skriver DR Nyheder.

Med sig har hun tre hjælpere fra den lokale organisation »Resist Rockwool«, som hun står i spidsen for, og som gennem mere end et år har forsøgt at stoppe Rockwools kulfyrede fabrik, der er ved at blive opført i den lille by Ranson i Jefferson County.

- Vi har forsøgt alt. Og nu er vi nået dertil, hvor vi kommer direkte til danskerne for at bede om hjælp. Som verdens førende land inden for klima og miljø håber vi, at I vil holde jeres virksomhed ansvarlig, siger Tracy Danzey.

Helt konkret håber hun på at få lokalpolitikere såvel som medier og fagforeninger i tale undervejs på ruten, som omfatter stop i 20 byer, heriblandt Hedehusene, hvor Rockwool har sit hovedkvarter.

- Alle de lokale er imod den her fabrik, ingen vil have den her, siger Tracy Danzey til DR Nyheder.

Fabrikken har fået myndighedernes tilladelse til at afbrænde 84 ton kul og 45.000 kubikmeter gas om dagen i de store ovne, der smelter sten til stenuld ved omkring 1.500 grader.

Ifølge borgerne vil det medføre kraftige forringelser af luft- og vandkvaliteten i et område, der indtil videre har været forskånet for større industrivirksomheder og blandt andet lever af turisme.

DR Nyheder har været i kontakt med Rockwool for at høre, hvad virksomheden siger til de beskyldninger, som den lokale borgergruppe fra Jefferson, West Virginia, kommer med. I et mailsvar skriver Michael Zarin, vicepræsident i Group Communications under Rockwool Group, blandt andet, at den tidligere Obama-regering i 2015 indførte et stramt regelsæt for produktion af mineraluld, som Rockwool og tilsvarende virksomheder er underlagt.

- Disse standarder er designet specifikt til at beskytte helbredet hos særligt sårbare dele af befolkningen, heriblandt børn, ældre og astamatikere, såvel som at de beskytter miljø, afgrøder og husdyr, skriver Michael Zarin.

Tracy Danzey, der er uddannet sygeplejerske og tidligere konkurrencesvømmer, måtte for 12 år siden gennem en livsændrende kræftbehandling, hvor hun fik kemokur og måtte have amputeret sit højre ben og en del af hoften.

ur

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk