29. oktober 2020
Kalundborg Kunstforening tiltrak i 2018 op imod 12.000 gæster til de mange aktiviteter under Lundbye-festivalen, blandt andet udstillinger i Bispegården - tirsdag var der - på grund af corona-restriktioner - kun 16 gæster i samme Bispegård til uddeling af Kondensatprisen 2020.
gallery icon

Se billedserie

Kalundborg Kunstforening tiltrak i 2018 op imod 12.000 gæster til de mange aktiviteter under Lundbye-festivalen, blandt andet udstillinger i Bispegården - tirsdag var der - på grund af corona-restriktioner - kun 16 gæster i samme Bispegård til uddeling af Kondensatprisen 2020.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et skulderklap: Stor pris til kunstforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et skulderklap: Stor pris til kunstforening
Opdateret 22. september 2020 kl. 20:01
Kalundborg - 22. september 2020 kl. 16:15
Af Stefan Andreasen

Årets modtager af Equinor Kondensatprisen i Kalundborg er Kalundborg Kunstforening, og prisen blev tirsdag overrakt på foreningens hjemmebane, Bispegården i Adelgade, der siden 1981 har været udstillingssted.

Med prisen følger 40.000 kr.

Arrangementet var på grund af corona-situationen flyttet fra Equinors kantine på Melbyvej i Kalundborg og reduceret kraftigt, så kun 16 personer deltog.

Det er 25. gang, prisen uddeles til en person eller forening fra lokalområdet, som har gjort en særlig indsats inden for kultur, ungdomsarbejde eller idræt.

Borgmester Martin Damm, der sidder i pris-juryen med Peter Abildgaard Andersen, rektor på Kalundborg Gymnasium, og Jakob Erhardt Pedersen, lokalredaktør på Nordvestnyt, begrunder valget:

- Kalundborg Kunstforening har gjort et kæmpe arbejde med at sætte Kalundborg på det kunstneriske danmarkskort, og det vil vi gerne anerkende med årets kondensatpris.

Borgmesteren henviser til kunstforeningens meget høje aktivitets-niveau i de senere år.

I 2018 gennemførte foreningen således Lundbye-festivalen som hyldest til den Kalundborg-fødte guldaldermaler Johan Thomas Lundbye i anledning af 200-året for hans fødsel.

Festivalen omfattede en stribe aktiviteter og udstillinger på højt niveau og tiltrak op imod 12.000 besøgende fra hele landet.

Der er dannet en Lundbye-komité, der skal føre festivalen videre og er i færd med at fundraise midler til en statue af Lundbye, udført af en anden internationalt kendt kunster med rødder i Kalundborg, Maja Lisa Engelhardt.

- Foreningens energi og engagent kan også læses i medlemstallet, påpeger borgmesteren i begrundelsen.

De sidst fem-seks år er medlemstallet fordoblet og ligger nu på 625 medlemmer.

Kalundborg Kunstforening låner Bispegården af Kalundborg Kommune.

- Samarbejdet fungerer fortrinligt og giver borgere, kunstnere og besøgene muligheder for at nyde udstillinger på et højt fagligt niveau, mente borgmesteren.

- Vi er meget glade for prisen. Det er et stort skulderklap. Når nogle udefra synes, at det vi laver, er godt, kan vi ranke ryggen - vi går den rigtige vej, siger Peer Lysemose, formand for Kalundborg Kunstforening.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk