25. februar 2021
Ole Vestbøll bader hver dag. Normalt halv otte om morgenen.
gallery icon

Se billedserie

Ole Vestbøll bader hver dag. Normalt halv otte om morgenen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et himmelsk vinterdyp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et himmelsk vinterdyp
Kalundborg - 09. januar 2021 kl. 18:00
Af Eva Lyng Johansen

Vandet er kun to grader varmt denne lørdag morgen, men de tre vinterbadere plasker rundt i vandet, så man skulle det var en helt almindelig varm sommerdag.

Vandet er spejlblank denne morgen ved badebroen ved Gisseløre ved Kalundborg.

- Det er bare lækkert, lyder det fra Ole Vestbøll, som er formand for Isfuglene, vinterbadeklubben ved Gisseløre, som har eksisteret siden 2010.

Efter nogle minutter, kommer de op af vandet igen og får badekåberne på.

Alle tre har neoprenbadesko på, og Else Marie Grue har også handsker på.

- Ellers bliver de nærmest helt døde, siger hun.

Helle Madsen, den tredje vinterbader, denne morgen, har glemt handskerne.

De er alle tre medlemmer af Isfuglene, som har omkring 130 medlemmer.

Klubben holder til på Radiovej i Kalundborg, hvor klubben har omklædningsrum med brusebade for mænd og kvinder, men de er i øjeblikket lukket på grund af coronasituationen.

Selvom medlemstallet ikke er steget hos Isfuglene, kan Ole Vestbøll se, at der er flere, som er begyndt at vinterbade i coronatiden.

For Helle Madsen er antallet også gået op, nu hvor hun arbejder hjemmefra.

Hun og de andre bader altid sammen andre, hvilket også er anbefalingen, hvis der skulle gå noget galt.

Hvis man kunne tænke sig at blive vinterbader, foreslår Ole Vestbøll, at man bare bliver med at bade efter sommeren, så man vænner sig til de lavere temperaturer.

Selv bader han hver dag klokken 7.30.

- Det giver et dejligt velvære, siger han.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk