19. november 2019
Lars Kaster Jørgensen er stadig meget plaget af stank fra Kalundborg Bioenergi. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Lars Kaster Jørgensen er stadig meget plaget af stank fra Kalundborg Bioenergi. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et år senere: Æggehørmen er væk, men lugten er der stadig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et år senere: Æggehørmen er væk, men lugten er der stadig
Kalundborg - 18. juni 2019 kl. 13:30
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var skåltaler og store ord om en verden på grøn energi, da energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) indviede Kalundborg Bioenergi, biogasanlægget på Asnæsvej, for præcis et år siden.

Blot et par måneder senere fik ordlyden dog en lidt anden karakter. De fleste, der befandt sig i Kalundborg by i august/september sidste år, kan nok huske den stank fra biogasanlægget, der lagde sig over byen som en hørmende dyne efter et aftensmåltid med lidt for meget kål.

Den gode nyhed er, at stanken fra august/september er væk, og at det nu ikke længere er det meste af byen, der skal trækkes med generne. Den dårlige er, at anlægget stadig lugter. Lugten har bare fået en anden karakter.

Det fortæller Lars Kaster Jørgensen. der som nabo til anlægget har ført an i borgernes kamp mod lugtgenerne. Han repræsenterer over 100 beboere i området, blandt andet de fleste af beboerne på Lerchenborgvej, hvor han også selv bor.

- Vi kunne lugte det hele dagen i går (søndag, red.). Anlægget har fået nogle kulfiltre, der tager æggehørmerlugten. Den nye lugt er mere svovlbrinteagtig. Det er en lugt, der kradser i halsen, og som kan være på mange niveauer, lyder beskrivelsen fra Lars Kaster Jørgensen.

Med kulfiltrene og en ombygning af biogasanlægget i år er det blevet lidt bedre med lugtgenerne ifølge naboen. Men problemerne er der stadig.

- Nogle gange lugter det hele tiden. Andre gange kommer det sådan lidt i bobler af to til ti minutters varighed, og så er det væk igen, forklarer han.

Lugtgenerne er meget afhængige af vindforholdene. Det er, når vinden står i vest/nordvest, at det driver ind over området omkring Lerchenborgvej.

Hos Kalundborg Bioenergi fortæller direktør Erik Lundsgaard, at de har fået mange henvendelser til deeres klage-hotline over de seneste tre-fire uger.

- Men dem har vi kunne afvise på grund af vindretningen. Vi får revl og krat, når det lugter, men er også godt klar over, at man ligger, som man har redt, siger direktøren.

Han fremhæver desuden, at de var igennem en succesfuld præstationskontrol for nylig. Her var uvildige eksperter forbi og måle på fire forskellige parametre, hvoraf tre var lugtrelaterede.

- Og her bestod vi. Tallene var i alle tilfælde under de kravværdier, som vi skal leve op til, siger han.

Præstationskontrollen skal ifølge anlæggets miljøgodkendelse foregå et halvt år efter indvielsen - altså sidste efterår. Kalundborg Bioenergi har dog måtte udskyde kontrollen af flere omgange. Den manglende præstationskontrol er ifølge Erik Lundsgaard netop en af årsagerne til, at Kalundborg Kommune den 26. april politianmeldte biogasanlægget.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi er man stadig i gang med at efterforske sagen, der ifølge kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard i øjeblikket er til juridisk vurdering hos en jurist i anklagemyndigheden.

- Nu bliver den kigget efter i sømmene. Herefter vil der blive taget stilling til, om der kan blive en straffesag ud af det eller ej, siger han.

Martin Bjerregaard oplyser endvidere, at han ikke kan sætte en tidshorisont på, hvornår politiet har færdigbehandlet sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk