4. marts 2021
Direktør Jens Lundgaard, Jamas A/S: - Vi bestræber os på at levere en god service og at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles. Foto: Spar Nord
Direktør Jens Lundgaard, Jamas A/S: - Vi bestræber os på at levere en god service og at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles. Foto: Spar Nord
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervspris til Jamas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervspris til Jamas
Kalundborg - 26. september 2019 kl. 16:04
Af Bjarne Robdrup

Kalundborg-virksomheden har fået overrakt erhvervsprisen Succesvirksomhed 2019. 200 ud af 46.000 virksomheder i Region Sjælland er blevet hædret med statuette og diplom.

*
- Vi er selvfølgelig meget beæret over at blive anerkendt med en så flot pris, for vi går meget op i at gøre, hvad vi siger, og sige, hvad vi gør.

Ordene kommer fra en meget glad direktør, Jens Lundgaard fra Jamas A/S. Jamas A/S sælger og servicerer entreprenørmaskiner samt reservedele. Kalundborg-virksomheden har netop fået overrakt erhvervsprisen Succesvirksomhed 2019. 200 ud af 46.000 virksomheder i Region Sjælland er blevet hædret med statuette og diplom. Jamas A/S er en af dem, fortæller Spar Nord, som sammen med BDO, statsautoriseret revisionsaktieselskab, står bag hæderen.

- Vi bestræber os på at levere en god service og at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles. Vi har gode medarbejdere, og vi forsøger hver dag at gøre vores bedste, tilføjer Jens Lundgaard og fortsætter:

- Derfor er sådan en pris et bevis på, at vi gør det godt, og at vi fortsat skal bestræbe os på at forblive gode - blandt andet ved at uddanne flere lærlinge, efteruddanne vores personale og være opmærksomme på nye strømninger i markedet.

Jamas A/S beskæftiger i dag godt 20 medarbejdere på Gammel Hovvej 102 i Kalundborg.

Formålet med prisen er at hylde de mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv, som leverer et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne, og som mestrer det lange seje træk. Det er typisk virksomheder, som ikke nødvendigvis får opmærksomhed med innovative produkter, storstilede eksporteventyr eller kortvarige og lodrette vækstrater, men som er hverdagens helte.

Spar Nord og BDO har fundet de 200 virksomheder i Region Sjælland, som over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle nøgletal. De 200 virksomheder får tildelt den nystiftede erhvervspris Succesvirksomhed 2019, der fremover hvert år skal uddeles til de i alt 1.000 virksomheder - 200 for hver af landets fem regioner - der leverer de mest overbevisende finansielle resultater.

Senere på efteråret afholder Spar Nord og BDO en finale, hvor den absolut største succeshistorie i Region Sjælland udpeges og fejres. Derudover uddeles tre særpriser til virksomheder, der har udmærket sig inden for bæredygtighed, jobskabelse og digital omstilling.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk