25. juni 2021
Equinor har solgt deres raffinaderi i Kalundborg til Klesch koncernen. Foto: Per Christensen
Equinor har solgt deres raffinaderi i Kalundborg til Klesch koncernen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Equinor sælger raffinaderi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Equinor sælger raffinaderi
Opdateret 10. juni 2021 kl. 12:36
Kalundborg - 10. juni 2021 kl. 12:33
Af Thomas Rye

Equinor har indgået en aftale om at sælge sin raffinaderi- og terminal virksomhed i Danmark til Klesch koncernen.

Aftalen omfatter Equinor Refining Denmark A/S og dets aktiver, hvilket består af Kalundborg raffinaderiet og terminalerne i Kalundborg og Hedehusene samt tilhørende infrastruktur og industriejendomme.

Når transaktionen er gennemført, vil alle ansatte i Equinor Refining Denmark A/S blive overført til Klesch koncernen på samme ansættelsesvilkår som i Equinor.

- Denne transaktion understøtter Equinor koncernens strategi om at fokusere sin portefølje på kerneområder. Equinor vil fokusere sin raffinaderivirksomhed på Mongstad, hvor selskabet kan udnytte den integrerede virksomhed til at udvikle porteføljen, så CO2 udslippet reduceres og samtidig bidrage til Equinors indsats i energiomstillingen. Gennem årene har Kalundborg leveret solide resultater, og der er arbejdet målrettet for at fastholde sikker og pålidelig drift, selv med de udfordringer, som coronapandemien har givet, siger Irene Rummelhoff, executive vice president for Marketing, Midstream og Processing i Equinor koncernen.

Klesch gruppen er en international industri koncern, grundlagt i 1990. Virksomheden omfatter produktion og handel med olie, metaller og andre råvarer for det globale marked samt finansielle aktiviteter. Koncernen har i dag 650 ansatte fordelt på syv lokationer i fem lande. Klesch gruppen har hovedsæde i Genève.

Klesch koncernen har 10 års erfaring med raffinaderivirksomhed og er godt positioneret til at tage virksomheden videre. A. Gary Klesch, bestyrelsesformand i Klesch, udtaler i forbindelse med købet:

- Jeg er meget glad for at vi i dag er kommet til enighed om købet af raffinaderi- og terminalvirksomheden fra Equinor. Både de ansatte og virksomheden er førsteklasses. Det var udfordrende under coronapandemien at gennemføre dette opkøb, men gennem det hårde arbejde både i mit team og hos Equinors team, klarede vi til sidst at komme i mål. Som følge af den tætte geografiske nærhed til vores raffinaderi i Tyskland, er jeg sikker på, at der vil komme mange muligheder for samarbejde mellem de to raffinaderier, ikke mindst når det gælder vores strategi om dekarbonisering.

Kalundborg raffinaderiet blev bygget i 1961 og blev købt af Equinor i 1986. I 1995 blev kapaciteten på raffinaderiet udvidet betydeligt. Anlægget kan behandle 107.000 tønder råolie og kondensat i døgnet, og producerer benzin, diesel, propan/butan, fyringsolie og fuel olie. Den årlige produktionskapacitet er op til 5,5 millioner tons olieprodukter.

Gennemføringen af salgstransaktionen vil blandt være afhængig af de danske myndigheders godkendelse.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk