17. oktober 2019
Charlotte Jacobsen, formand for forsamlingshuset Enigheden i Gørlev, håber, at der vil melde sig nye folk på banen, så forsamlingshuset kan bestå.

Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Charlotte Jacobsen, formand for forsamlingshuset Enigheden i Gørlev, håber, at der vil melde sig nye folk på banen, så forsamlingshuset kan bestå. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enigheden er i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enigheden er i fare
Kalundborg - 03. marts 2017 kl. 17:10
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gørlev: Forsamlingshuset Enigheden i Gørlev mangler folk til sin bestyrelse, og det kan i sidste ende betyde en lukning af et af landets ældste forsamlingshuse.

Til den ordinære generalforsamling i februar dukkede kun syv personer op, og det var ikke nok til at besætte pladserne i bestyrelsen.

- Flere af os sidder allerede dobbelt i både forsamlingshusets og støtteforeningens bestyrelse, og det vil vi gerne væk fra. Det giver os ikke flere hænder at arbejde med. Folk skal jo også have tid til at se deres familier. Hvis der ikke melder sig nogle nye på banen, så bliver konsekvensen desværre, at vi må lukke. Det ville være virkelig ærgerligt for byen, siger formand Charlotte Jakobsen, som har stået i spidsen for Enigheden siden marts sidste år.

Derfor har bestyrelsen indkaldt til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 8. marts i håbet om at nye ansigter med mod på frivilligt arbejde vil melde sig.

- Jeg kan kun opfordre alle, som får ondt i hjertet over, at huset er i fare for ikke at bestå, til at kigge indad og overveje, om de har noget at bidrage med. Jo flere vi er til at trække læsset, jo mindre krævende er det, siger formanden.

Tordenskjolds soldater
Bestyrelsens opgaver består blandt andet i at sikre husets drift gennem udlejning, vedligeholdelse og søgning af sponsorater. Derudover giver man også en hjælpende hånd ved Støtteforeningens arrangementer såsom bankospil, loppemarkeder, juletræsfest og ungdomsdiskoteker.

- Arrangementerne kunne vi også godt bruge flere til at engagere sig i, og det behøver man jo ikke sidde i bestyrelsen for. I det hele taget kunne vi godt bruge mere lokal opbakning, for vi i bestyrelsen har følt os en smule stavnsbundne til at gå herude i huset og ordne det hele, siger Charlotte Jakobsen og uddyber:

- Vi er jo lidt Tordenskjolds soldater, ligesom vi ser det i idrætsforeningerne og Handelstandsforeningen. Hvis folk vil have et aktivt lokalsamfund, så må de også tage ansvar og engagere sig i det. Det virker til, at folk har nok i deres eget.

Hun er selv villig til at fortsætte som formand for Enigheden, hvis der på den ekstraordinære generalforsamling findes nok folk til bestyrelsen.

Skulle det lykkes, er formanden også klar med nogle nye tiltag.

- Vi river os selv i håret over, hvordan vi skal trække folk til, og derfor må vi tænke nyt. Vi har 30-plus-fester på tegnebrættet, og hvis folk er interesserede, så laver vi også gerne foredrag og fællesspisninger. Vi er ret åbne, siger Charlotte Jakobsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk