13. maj 2021
Der blev udleveret indsamlingbøsser til landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse foran Sparekassen Sjælland. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Der blev udleveret indsamlingbøsser til landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse foran Sparekassen Sjælland. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knap 300.000 kroner indsamlet i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap 300.000 kroner indsamlet i år
Opdateret 12. april 2021 kl. 08:10
Kalundborg - 11. april 2021 kl. 11:31
Af Eva Lyng Johansen

Indsamlingsleder Hanne Klarskov fra Kræftens Bekæmpelse i Kalundborg ærgrede sig over det kolde vejr med slud og blæst, som Kræftens Bekæmpelses indsamling skulle foregå i.

- Det er nemmere at få folk til at samle ind, når solen skinner, sagde hun, mens hun bød indsamlerne velkommen foran Sparekassen Sjælland, hvor der var blevet sat pavilloner op.

Ikke alle ruterne var blevet besat i Kalundborg, men alligevel var der omkring 100 indsamlere.

- Mange familier går turen sammen, sagde Hanne Klarskov.

De to veninder Emma Linde og Natalie Andersen, som i øjeblikket er på barsel med deres babyer Matti og Ivalu, havde pakket barnevognene.

De triller mange ture med barnevognene i forvejen, og de vil også gerne støtte den gode sag, da de også har familie, som har været ramt af kræft.

De håbede på, at de mindst kunne indsamle 1000 kroner.

Hanne Klarskov bød alle indsamlerne velkommen inden afgang.

- Tusind tak fordi I vil samle ind. Jeg er glad for at se så mange kendte ansigter, men også mange nye ansigter, sagde hun.

Hun informerede deltagerne om de praktiske ting. Blandt andet at der var både engangshandsker, mundbind og håndsprit, som deltagerne kunne anvende, hvis de ville.

- Hvis I bliver meget kolde og trætte, så kommer I bare tilbage, selvom I ikke færdige med jeres rute, sagde hun.

Herefter fik indsamlerne udleveret deres indsamlingsbøsser og så gik eller kørte indsamlerne ellers ud for at samle ind.

- I hele Kalundborg Kommune blev der i alt indsamlet 295.657 kr. hvor det sidste år var ca. 250.000 kr. så et meget flot resultat selv om alle frøs og var meget våde, siger Hanne Klarskov, som er glad for at Sparekassen Sjælland vil hjælpe med at tælle alle pengene.

I Kalundborg by blev indsamlet i alt 114.109 kroner, i Hvidebæk i alt 18.987 kroner, i Bjergsted i alt 40.106 kroner inklusiv Sejerø, i Gørlev i alt 63.431 kroner og i Høng i alt 59.024 kroner.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk