25. maj 2018
Amanda Gransøe har på Novozymes lært at arbejde under pres, når der skal serveres mad til mange mennesker. Foto: Søren Kloster Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Amanda Gransøe har på Novozymes lært at arbejde under pres, når der skal serveres mad til mange mennesker. Foto: Søren Kloster Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En buffet af bedre selvtillid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En buffet af bedre selvtillid
Kalundborg - 16. januar 2018 kl. 20:37
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til daglig går 19-årige Amanda Gransøe fra Kalundborg på Smørrebrøds- og Cateringlinjen på ZBC Selandia i Slagelse, og i sin læretid i køkkenet hos Novozymes i både Bagsværd og Kalundborg har hun været vant til at lave mad til flere hundrede mennesker ad gangen.

Det er hun så god til, at hun på torsdag drager til Herning for at deltage i Danmarksmesterskabet i håndværk - DM i Skills.

På forhånd har hun fået udstukket en række discipliner og faste ingredienser, som skal indgå i konkurrencen, men ellers er det op til hende selv at sammensætte menuer med forret, buffet og dessert.

Det har hun brugt de seneste måneder på at forberede, og hun håber, at revanchere sig for sit resultat sidste år, hvor hun også var med. Her kom hun ikke i finalen.

- Det vil jeg i år. Jeg har trænet og trænet for at få det til at blive perfekt, så nu glæder jeg mig bare til at komme afsted og vise, hvad jeg kan, siger Amanda Gransøe.

Egentlig ville Amanda Gransøe have taget kokkeuddannelsen, men hun troede ikke nok på sig selv.

- Jeg er en person, der ofte ikke tror så meget på mig selv, og jeg troede ikke, jeg var god nok til at blive kok. Derfor er det dejligt at mærke, at nogen ser muligheder i mig og udvælger mig til at komme med til danmarksmesterskabet. Det er fedt at vise, hvem man er, og hvad man kan - og så lærer jeg også en hel masse ved at se de andre deltagere, siger Amanda Gransøe, der har fået styrket selvtilliden. På sigt overvejer hun at bygge videre på sine erfaringer fra catering-linjen og uddanne sig videre til kok.

I konkurrencerne, der varer op til syv og en halv time om dagen, bliver hun og de fem konkurrenter også bedømt på køkkenhygiejne, ordenssans, madspild og overblik.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk