11. december 2019
Ella Rasmussen, Sejerø, blev 64 år.
Ella Rasmussen, Sejerø, blev 64 år.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ella Rasmussen er død i nat, 64 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ella Rasmussen er død i nat, 64 år
Kalundborg - 19. november 2019 kl. 13:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ella Rasmussen, kommunalpolitiker (V) og ildsjæl på Sejerø, tabte kampen til kræften i nat. Hun blev 64 år.

Ella Rasmussen er oprindelig uddannet plejehjemsassistent og kommer fra Bøgballe, en lille jysk by mellem Horsens og Vejle.

Hun forelskede sig imidlertid i en sejerøbo, Karl-Hjalmar, og flyttede til øen i 1981. En beslutning, som hun aldrig har haft grund til at fortryde i de 38 år, hun levede som øbo.

Ella Rasmussen fik hurtigt fodfæste blandt øboerne. Alt, hvad hun gik ind i, blev båret af et enormt engagement, i beboerforeningen og i ø-udvalget, hvis formand hun var i en årrække.

Der var derfor ikke noget overraskende i, at Ella også tog imod opfordringen til at stille op til kommunalbestyrelsen for Venstre i daværende Bjergsted Kommune. Hun opnåede valg med det samme.

- Hvis man ikke selv er villig til at gøre en indsats og kæmpe for at bevare det, man holder af, så har man heller ingen ret til at sidde og brokke sig bagefter, sagde Ella Rasmussen i et interview op til sin 60 års fødselsdag.

Hun nøjedes ikke med at være med, hun engagerere sig 100 procent i alle de sager, hun arbejdede med. Udgangspunktet var altid at rammen retfærdigheden og at yde en indsats for de svageste.

- Indfødt sejerøbo bliver jeg selvfølgelig aldrig, men jeg blev godt modtaget på øen og accepteret som en af deres egne lige fra starten, fortalte hun fore fire år siden. Og fulgte op:

- På mange måder minder livet på Sejerø om livet i Bøgballe. Det er små lokale samfund, hvor alle kender alle. Her er vi afhængige af færgen, ligesom vi er afhængige af hinanden på mange andre områder.

På Sejerø viste der sig særlige udfordringer omkring blandt andet skolevæsen og praktiserende læge. Det var med til at motivere Ella Rasmussen til for første gang at stille op i politik ved kommunalvalget i 2001, hvor hun som nævnt blev valgt ind i Bjergsted Kommune.

- Jeg har altid været politisk interesseret og ment, at hvis man havde en holdning, så måtte man også stå ved den, og arbejde for at få den realiseret, sagde hun, som, inden hun blev valgt til kommunalbestyrelsen, også havde sæde i ø-udvalget og i skolebestyrelsen på Sejerø.

Ella Rasmussen var medlem af Bjergsted Kommunalbestyreælse fra 2002 til 2006, før hun, to perioder senere, blev valgt for Venstre ved det seneste kommunalvalg. Men nu i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. Sygdommen betød, at hun trak sig tilbage tidligere i år.

Ella Rasmussen efterleves foruden Karl-Hjalmar Rasmussen af to børn, Marianne og Hans Peter.

BR

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk