17. november 2019
Kristian Abkjær og medarbejderne i JK El & Køl har travlt i øjeblikket. Det er varmepumper, der er in som opvarmning til boligerne. Privatfoto
Kristian Abkjær og medarbejderne i JK El & Køl har travlt i øjeblikket. Det er varmepumper, der er in som opvarmning til boligerne. Privatfoto
Foto: CVC Photo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: El-firma rykker fra Kr. Helsinge til Gørlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

El-firma rykker fra Kr. Helsinge til Gørlev
Kalundborg - 06. november 2019 kl. 15:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter et langt tilløb i venteposition på en lokalplan forventer JK El & Køl at rykke fra Helsingevej 48 til nyt industriområde ved Gørlev sidst på foråret.

*
Det har været en lang proces. Men nu tror anden generation i virksomheden, Kristian Abkjær Kristensen, at der snart sker noget - og at han kan flytte det 35 år gamle installationsfirma, JK El & Køl fra Helsingevej i Kirke Helsinge til en ny industrigrund ud til Gørlev Landevej - faktisk som nabo til Jem & Fix, der åbnede sine døre tidligere i år.

Kristian Abkjær Kristensen glæder sig:

- Vi har jo talt om gennem nogle år, at vi godt kunne bruge mere plads. Og det er planen, at vi gerne vil bygge 500 kvadratmeter administration, lager og værksteder på den 3000 kvadratmeter grund, vi har investeret i, siger han.

Men præcis hvornår virksomheden kan holde flyttedag, er endnu ikke på plads.

- Vi håber jo på, at vi kan rykke mod Gørlev i slutningen af foråret. Men foreløbig afventer vi en byggetilladelse. Og inden da skulle vi have en lokalplan på plads specifikt for den grund, vi har købt, siger Kristian Abkjær Kristensen.

Han er som nævnt anden generation i virksomheden, som i dag tæller 16 medarbejdere.

Det var faderen, Johannes, der skabte KJ El & Køl i 1984. To år senere kom hustruen Kirsten med, og sønnen Kristian har været en del af forretningen siden 2010.

Der er travlhed i JK El & Køl i denne tid, erkender Kristian Abkjær:

- Det er varmepumper, der er in i øjeblikket. Det er luft-vand, luft til luft og jordvarme, der er run på. Varmepumperne er miljøvenlige alternativer til olie- og gasfyr, fordi de kun bruger en lille mængde el til at generere varmen. Den varme, som produceres af varmepumpen, sendes ud via et vandbåret system og opvarmer boligen.

Når nybyggeriet er på plads til foråret, er det tanken, at byggemassen på Helsingevej 48 skal føres tilbage til det, den var oprindelig, nemlig bolig for Kirsten og Johannes Kristensen.

BR

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk