20. juni 2021
Kvindebandet Pepea Afrik skal både være turguides for de danske elever og give en virtuel koncert for Tømmerup Efterskole. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Kvindebandet Pepea Afrik skal både være turguides for de danske elever og give en virtuel koncert for Tømmerup Efterskole. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterskole-elever skal på virtuel rejse til Kenya

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterskole-elever skal på virtuel rejse til Kenya
Kalundborg - 07. maj 2021 kl. 06:26
Af Eva Lyng Johansen

Det lyder som et eventyr i denne tid, men det er ganske vist!

Mandag den 10. maj drager seks efterskolelever fra Tømmerup på tre dages virtuelt ophold i Nairobis slum. Her bliver de via zoom modtaget af fire unge lokale kulturguides fra Nafsi Afrika - en kenyansk kulturorganisation, der tilbyder kultur- og fritidsundervisning for hundredvis af børn og unge i slummen.

Nafsi Afrika har flere gange turneret i Danmark med ungdomskulturgrupper, og to af efterskoleelevernes turguides, danser Maria Nyabuto og akrobat Isack Ochieng, har begge optrådt på skoler i blandt andet Kalundborg Kommune.

Med sig som kulturguides har de to musikere fra det kenyanske kvindeband, Pepea Afrik. Ligesom med de 'rigtige' besøg fra Kenya er det den danske kulturorganisation Spor Media, der organiserer den virtuelle rejse.

Eleverne fra efterskolens Global & Eventlinje vil benytte rejsen til at lære mere om FN's Verdensmål og har specielt fokus på ligestilling mellem kønnene. Ud over at mødes og snakke med deres turguides vil eleverne få mulighed for at interviewe andre kenyanere, der kan give et mere overordnet indblik i uligheder i Kenya.

Gennem samtaler, hjemmebesøg og ture i slummen vil eleverne blive klogere på, hvordan livet leves i en virkelighed, der er markant anderledes end den, de kender fra Danmark.

Og gennem øvelser og undervisning i dans og swahili vil de unge lære hinanden at kende på tværs af kulturer og kontinenter. De bliver i stand til at udveksle erfaringer og tanker, og kan blandt andet drøfte ideer til kreative projekter som en måde at skabe forandring på.

Som et synligt resultat af rejsen vil eleverne med zoom-optagelser lave en lille video om forholdene for de unge i slummen, og ved et afsluttende arrangement på efterskolen den 25. maj er det planlagt, at Pepea Afrik giver en virtuel koncert, og eleverne viser deres produkt.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk