18. september 2021
Flemming Johansen sammen med sine to døtre, inden sygdommene fik tag i ham. Privatfoto
Flemming Johansen sammen med sine to døtre, inden sygdommene fik tag i ham. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterladte: Plejepersonalet havde alt for travlt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Efterladte: Plejepersonalet havde alt for travlt
Kalundborg - 23. juli 2021 kl. 14:45
Af Thomas Rye

Hjemmeplejen havde alt for travlt og ikke tid til at tage sig ordentligt af deres terminalt syge far, mener to søstre.

Flemming Johansen døde den 21. juni i år. Forinden var der gået et næsten to år langt sygeforløb, hvor den 73-årige mand gang på gang måtte på hospitalet til undersøgelse efter undersøgelse. På dødstidspunktet led han af nyrekræft, han havde forkalkning i maven, og han var også ramt af en aneurisme.

- Det var et meget hårdt sygdomsforløb. Han havde smerter, tabte sig voldsomt og måtte sælge sin bil og give sin elskede newfoundlænder-hund tilbage til opdrætteren, da han ikke længerede magtede at tage sig af den. Han mistede gnisten og livsmodet, fortæller Jeanette Malling, den ene af Flemming Johansens to døtre.

I april i år stod det klart, at den 73-årige ikke stod til at redde. Med hjælp fra palliativt team i Holbæk blev der lagt planer om, hvordan han kunne have det bedst muligt i den sidste tid. Familien oplevede imidlertid, at den hjælp, den fik af Kalundborg Kommune, var utilstrækkelig.

- Der blev aldrig indkaldt til et møde med os om, hvordan de bedst kunne hjælpe far. De gik mest op i at få de daglige besøg overstået, så de kunne komme videre, siger Janni Johansen.

Ifølge søstrene fik deres far stort set ikke nogen hjælp til personlig pleje i de omkring halvanden måned, han modtog hjælp fra Kalundborg Kommune i hjemmet i Jerslev.

- Inden mødet med palliativt team i begyndelsen af maj sørgede Jeanette for, at far kom i bad og blev ordnet. Derefter gik der imidlertid mere end tre uger, inden han igen fik et bad, fik klippet negle og fik ordnet sit skæg. Det skete kun, fordi vi selv sørgede for det, siger Janni Johansen, der er Flemming Johansens anden datter.

- På grund af al den medicin, han fik for sine smerter, så svedte han meget voldsomt. Hjemmeplejen skiftede imidlertid aldrig hans sengetøj eller gav ham et bad, siger Jeanette Malling.

- Det var ikke, fordi de ikke var klar over, at han var usoigneret, og at der efterhånden blev beskidt hjemme hos ham. Det har vi bagefter kunnet se i deres notater fra deres besøg. De gjorde bare ikke noget ved det, fortsætter Janni Johansen.

- Han var en pæn mand, der gik op i sit udseende og satte en ære i, at hans skæg var velplejet. At han skulle behandles på den måde i sin sidste tid, var uværdigt, mener Jeanette Malling.

Søstrene mener, at meget kunne være gået anderledes, hvis plejepersonalet havde taget sig lidt bedre tid til at præsentere sig og tale med deres far.

- I den tilstand, han var i, havde han ikke overskud til at håndtere nye mennesker hver dag, og det blev ikke bedre af, at de bare mødte op i døren og spurgte, hvad han nu skulle have hjælp til. De præsenterede sig ikke, de spurgte ikke til, hvordan han havde det. En lille smule empati kunne have gjort stor forskel, siger Jeanette Malling.

- Det er vores klare indtryk, at hjemmeplejerne havde alt for travlt og måske ikke den nødvendige uddannelse til at tage sig af en døende mand, tilføjer Janni Johansen.

En uge før han døde, blev Flemming Johansen flyttet på et hospice, hvor han senere afgik ved døden. Søstrene har kun lovord til overs for den behandling, deres far fik, mens han boede på hospicet, men selv på dette sene tidspunkt i hans liv følte de, at plejepersonalet i Kalundborg stadig ikke havde forståelse for den situation, deres far stod i.

- Det var som om, at det aldrig gik op for plejepersonalet, hvor alvorligt det stod til med ham. En af dem foreslog, dagen før han skulle flytte på hospice, at han skulle have sondemad, psykolog og en besøgsven, siger Janni Johansen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk