20. oktober 2019
Damplokomotivet OHJ fra 1917 kan man opleve på skinnerne i efterårsferien. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Damplokomotivet OHJ fra 1917 kan man opleve på skinnerne i efterårsferien. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterårsferie for fuld damp på skinnerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterårsferie for fuld damp på skinnerne
Kalundborg - 09. oktober 2019 kl. 18:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter sommerens tørke og deraf følgende forbud mod kørsel med damptog er det nu igen muligt at opleve Vestsjællands Veterantog for fuld damp.

I efterårsferien køres der nemlig flere dobbeltture med Vestsjællands Veterantogs prægtige over 100 år gamle lokomotiv.

- Lørdag d. 12 oktober køres to dobbeltture mellem Høng og Stenlille, og torsdag d. 17. og søndag d. 20. oktober køres begge dage tre dobbeltture på foreningens egen banestrækning mellem Høng og Gørlev.

Damptogene vil blive fremført af damplokomotivet OHJ 38 fra 1917, oplyser Preben Lundgreen fra Vestsjællands Veterantog.

Spændende Veteran-event
Søndag den 13. oktober holdes en storstilet »Veteran-event« med masser af togtrafik på sporet mellem Slagelse, Gørlev og Høng. Der er planlagt kørsel med både damptog og motortog.

- Damptogets vogne er 2-akslede træbeklædte DSB personvogne med åbne endeperroner fra 1920'erne, kendt som »rystevogne«. I nogle af togene er desuden en pakvogn til barnevogne og cykler, som kan medtages gratis.

Derudover køres med »Grisen«, et herligt gammelt motortog af mærket »Triangel« bestående af to benzinmotorvogne bygget i hhv. 1926 og 1927 på De Forenede Automobilfabrikker i Odense, der udover lastbiler også producerede tog.

- Og det er stadig de originale benzinmotorer, der driver toget frem over skinnerne, fortæller Preben Lundgreen.

Motortogene kører kun 13. oktober, mens damplokomotivet kan ses og høres alle de nævnte køredage.

Pølser, kaffe og kage
På stationsområdet i Gørlev er der opstillet en række salgs- og kræmmerboder. Bl.a. sælger Vestsjællands Veterantog modeltog og souvenirer, og for de småsultne er der salg af pølser, kage, kaffe, te samt øvrige drikkevarer. Derudover kommer der igen besøg af klubben DVK i Løve, som parkerer og fremviser et antal gamle og meget velholdte veteranbiler på græsplanen ved Gørlev Station.

Jernbanestations-nostalgi
På Gørlev Station er der også mulighed for at nyde medbragt mad og drikke ved opstillede borde og bænke, mens man indsnuser det gamle stationsmiljø. Her er kort sagt en unik mulighed for at opleve et stykke levende jernbanemuseum, en rejse tilbage til en svunden tid uden stress og jag og med togpersonale i datidens uniformer og billetkontrol med klip af en rigtig billettang.

På Vestsjællands Veterantogs hjemmeside www.dit-veterantog.dk kan man finde køreplaner m.v.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk