20. november 2019
I en læseklub møder man nye mennesker og bliver præsenteret for nye tanker. Du kan også blive en del af en af Kalundborg Biblioteks læseklubber.  PR-foto
I en læseklub møder man nye mennesker og bliver præsenteret for nye tanker. Du kan også blive en del af en af Kalundborg Biblioteks læseklubber. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterår er læsetid - bliv en del af en læseklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterår er læsetid - bliv en del af en læseklub
Kalundborg - 22. oktober 2019 kl. 10:43
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle kan være med i en læseklub - nogen har læst hele deres liv, andre har først fået tid midt i livet. På Kalundborg Bibliotek er der hele 37 læseklubber tilknyttet, og du kan også blive medlem af en, oplyser Kalundborg Bibliotek, der har en venteliste, hvorigennem de læseklubber, der gerne vil have nye medlemmer, kan få flere, ligesom biblioteket hnjælper nye medlemmer med at opstarte nye læseklubber.

Lisbeth Hjorth fra Årby har eksempelvis for nylig henvendt sig til sit bibliotek. Hun er stadig på arbejdsmarkedet, så hun kan først mødes om eftermiddagen eller om aftenen. Hun forestiller sig enten at mødes på biblioteket eller privat hos nogle af medlemmerne. Hendes ønske er at læse de klassikere, som hun aldrig selv er kommet igennem, men vil også gerne fordybe sig i både en god krimi og litteratur fra flere kontinenter. Hvis man har det på samme måde som hende, kan man kontakte sit bibliotek, som formidler kontakten.

Biblioteket står for at bestille de mange bogeksemplarer hjem til medlemmerne. De nyeste bøger skal man vente lidt på, men biblioteket strækker sig langt for at opfylde de forskellige læseønsker.

Kalundborg Bibliotek har også et par tips til nye medlemmer:

Er man færre end fire, risikerer man hurtigt at løbe tør for stof, og er man flere end ti, kan det betyde, at det er svært at komme til orde. I de fleste læseklubber skiftes medlemmerne til at vælge en bog, hvilket har den fordel, at man får læst bøger, som man måske ikke selv ville have valgt. Nogen har en fast ordstyrer, andre steder følger den rolle det medlem, som har valgt bogen, og nogle gange forbereder vedkommende også et lille oplæg om forfatteren og bogen.

Fra bibliotekets side er det ambitionen, at læseklubberne er et fællesskab, hvor man qua det menneske man er og det liv, man har levet, kan erfare noget om verden og mennesker ved at samtale om litteratur.

- Det er vores erfaring, at de bedste ikke-faglige samtaler om litteratur opstår, når man får det, der sker i bogen, til at vekselvirke med det, som det læste fik én til at tænke på fra ens eget liv, oplyser biblioteket.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk