17. januar 2019
Brian Sønder Nielsen fulgte med i de lune Tørfisk-løjer fra døråbningen, støttet til krykken.
gallery icon

Se billedserie

Brian Sønder Nielsen fulgte med i de lune Tørfisk-løjer fra døråbningen, støttet til krykken.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter groft overfald: Brian tilbage i biografen til Tørfisk-koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter groft overfald: Brian tilbage i biografen til Tørfisk-koncert
Kalundborg - 07. december 2018 kl. 21:46
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg: Sæsonens sidste koncert i Kino Den Blå Engel fredag aften var med Danmarks ældste og skøreste boyband Tørfisk - den oplevelse ville medejer af biografen, Brian Sønder Andersen, ikke gå glip af, selvom han stadig kæmper med gener og smerter i sit brækkede ben efter det grove overfald 4. november i Kalundborg.

- Det går meget langsomt fremad. Jeg går til fysioterapi to gange om ugen, og jeg kan være lidt oppe nu - kort tid ad gangen, indtil jeg skal sidde eller ligge ned med benet oppe. Men det er jo den sidste koncert i år, så den måtte jeg lige opleve lidt af, sagde Brian Sønder Andersen, da han gang på gang fortalte koncertgæsterne om, hvordan han har det efter overfaldet.

Han fik adskillige kram af kvindelige publikummer, der talte med ham i billetkøen og ønskede god bedring.

- Godt at se dig oprejst, Brian, lød det igen og igen.

Da koncerten med de fire ramsaltede Thyborøn-spasmagere gik i gang kl. 20, stod Brian Sønder Andersen lidt i døråbningen, støttet til krykken, og fulgte med i løjerne og publikums tiltagende latterudbrud, inden han gik ud og satte sig med benet oppe på en stol i foyeren.

Der gik ikke mange minutter, før de fire nordvestjyder havde publikum i trawlet med deres lokkemad af pralerier, platheder, pikante anekdoter og mobberier.

- Når vi skal til Kalundborg, og alle andre steder, er der kun én vej, og det er stik øst ud af Thyborøn. Vi får vestenvinden agten ind, som fiskerne sagde. Eller som vi siger »winden li' i æ røw«, lød oplægget til én af sangene fra albummet »Vi ligger vandret« - en hentydning til yndlingstillingen på æ sofa.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk