17. september 2019
På et år er Kalundborg Kommunes kassebeholdning faldet med 171 millioner kroner.
gallery icon

Se billedserie

På et år er Kalundborg Kommunes kassebeholdning faldet med 171 millioner kroner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyre lysmaster bag rødt regnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyre lysmaster bag rødt regnskab
Kalundborg - 19. marts 2019 kl. 12:35
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Kommune har overtaget gadebelysningen i kommunen fra Seas-NVE, og regningen på omkring 92 millioner kroner har sparket årsregnskabet for 2018 dybt ud i det røde felt.

Borgmester Martin Damm (V) kalder regnskabet »mindre tilfredsstillende« - og med tilføjelsen:

- Det er ikke et regnskab, vi har råd til ret mange gange.

Kommunens likvide beholdning p.t. understøtter den udmelding. I februar 2018 var der tæt på 300 millioner kroner i kassen. Nu er der 121 millioner kroner.

Helt tilbage i 2015 begyndte forhandlingerne mellem Seas-NVE og kommunen om overtagelse af vejbelysningsanlægget.

Parterne kunne ikke enes om prisen, og sagen endte i voldgiftsretten.

Man kan roligt sige, at afgørelsen ikke faldt ud til Kalundborg Kommunes fordel.

Det betyder også, at Kalundborg Kommune samlet set kommer ud af 2018 med et underskud på i omegnen af 82 millioner kroner - mod et forventet resultat på plus 1,5 millioner kroner.

- At vi har pengene i kassen er i den sammenhæng naturligvis positivt, siger Martin Damm. Men 2018 bød også på betydelige merudgifter til voksenhandicapområdet og til børn og familieområdet, og samlet set forklarer det et regnskab med røde tal.

Resultatet af den ordinære drift viser et overskud på 86,8 millioner kroner, hvilket er 32,5 millioner kroner mindre end i det oprindelige budget, hvor der var forventet et overskud på 119,3 millioner kroner. En af årsagerne er også, at Kalundborg Kommune har modtaget 26,2 millioner kroner mindre i generelle tilskud end oprindeligt budgetteret.

- Det skyldes hovedsagelig efterregulering for 2017 og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud og budgetgarantien vedrørende overførselsudgifterne. Man kan sige, at det jo er positivt, at ledigheden samlet set er faldet i Kalundborg Kommune, og at det kan aflæses i de tilskud, kommunen modtager fra staten, siger borgmesteren.

En pudsig detalje er, at renteudgifterne netto været godt seks millioner kroner højere end oprindeligt budgetteret. Og forklaringen her har sammenhæng med de dyre lysmaster. Kommunen har nemlig måtte betale 7,7 millioner kroner i procesrente til Seas-NVE i forbindelse med overtagelse af gadebelysningen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk