28. september 2021
Bag muren, som kirkegårdsleder Steen Hendriksen peger på, strækker den omstridte grund sig lige knap en meter ind og løber ellers ned langs Klosterparkvej. Foto: Aske Hald Knudstrup
gallery icon

Se billedserie

Bag muren, som kirkegårdsleder Steen Hendriksen peger på, strækker den omstridte grund sig lige knap en meter ind og løber ellers ned langs Klosterparkvej. Foto: Aske Hald Knudstrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Døde ejere, glemte skøder og et stort detektivarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døde ejere, glemte skøder og et stort detektivarbejde
Kalundborg - 24. juli 2021 kl. 05:32
Af Aske Hald Knudstrup

Bent Cramer ryster på hovedet.

arrow Læs også: Kirkegårdsplaner forpurret af glemt skøde fra 1940'erne

- Man har simpelthen glemt det, siger landinspektøren fra firmaet Skel.

Den forglemmelse, Bent Cramer taler om, betyder lige nu, at Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg - og dermed Vor Frue Kirke og Nyvangskirken, der ejer området - til oktober skal i Retten i Holbæk.

Her skal man bevise, at en stribe jord på 424 kvadratmeter med det usexede navn matrikelnummer 1hv hører under kirkegårdens område.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan ejerne ikke sælge den gamle kontorbygning til dyreklinikken, der lige nu lejer sig ind.

De har ellers været enige om en købsaftale siden 2019, og Sct. Olai Kirkegård vil gerne have renoveret sin parkeringsplads for de penge, som salget skal indbringe.

Indtil nu er man bare gået ud fra, at grunden hørte til kirkegården. Arealet ligger nemlig bag hækken og langs den kampestensmur, som har udgjort kirkegårdens ydre rammer i over 60 år, så hvorfor skulle det tilhøre nogen andre?

Det er Bent Cramers opgave at vise, at kirkegårdens ejere har deres på det tørre.

- Man kan ikke udstykke en grund og sælge noget, som man reelt ikke ejer. Så hvad gør man så? Det er min opgave, siger han.

Efter at have gravet i arkiver og søgt dybt i Tingbogen - den hellige gral i sådanne sager - føler landinspektøren sig ganske sikker på, at sagen endelig kan finde sin afslutning.

En afslutning, der samtidig er kulmination på flere års små udfordringer med grunde på kirkegården.

- Der er så meget dokumentation, at jeg mener, der ingen tvivl er om, at kirkegården er den retmæssige ejer, siger Bent Cramer.

Penge at tjene

Før vi kan komme til en afslutning på den verserende sag, er vi nødt til at skrue tiden tilbage til oktober 1948.

Her sælger en lokal dyrlæge en lang række matrikler til tre udefrakommende personer, som er gået i gang med et masseopkøb af grunde i Kalundborg: Sognerådsformand Christopher Danielsen fra Nakke, proprietær Laurits Madsen fra Nykøbing Sjælland samt direktør Christian Petersen fra Dronningmølle i Nordsjælland.

Salget tager udgangspunkt i området omkring Ladegaarden. Det, vi i dag kender som Kaalund Kloster.

- De har formentlig tænkt, at her var gode penge at tjene, hvis man udvikler på det, og de får sidenhen solgt en masse parcelhusgrunde, siger Bent Cramer.

Christopher Danielsen dør i 1949, så hans ejerandele overgår til børnene Ingeborg Guldberg og Daniel Danielsen. Det er de to, der sammen med Laurits Madsen og Christian Petersen spiller en hovedrolle i historien her.

Skødet blev aldrig lavet

Kvartetten arbejder intenst for at udvikle videre på området, og allerede i 1949 påbegyndes anlægsarbejdet til Klosterparkvej, som kalundborgensere kender den i dag.

- Da vejen bliver bygget, opstår der et restområde langs kirkegården, som ikke kan bruges til noget. Så det får kirkegården, siger Bent Cramer.

Det er her, at forglemmelsen fra artiklens indledning opstår.

For Bent Cramers higen og søgen har ført til en skrivelse fra 1950, hvori der står, at matrikelnummer 1hv overgår til Kalundborg menighedsråd »til udvidelse af kirkegården«.

- Der får de dét. Der er dokumentationen på, at det var tanken, siger Bent Cramer og peger på det indskannede dokument, han har på sin computerskærm.

- Men, siger Bent Cramer så og trækker vejret ind.

- Når man har sådan en sag, så skal der skrives et skøde, der giver området til kirken. Det skøde er aldrig nogensinde blevet lavet, fortsætter han.

Så i over 70 år har alle parter ageret, som om det gamle dokument fra det daværende landbrugsministerium var gældende.

- Derfor har ingen taget hånd om det, før jeg sidder med den her opgave, slutter han.

Det har også betydet, at Bent Cramer har haft til opgave at skulle påvise, at de fire jordejere ikke længere lever.

- Dommerkontoret siger, at jeg må få fat på de mennesker. Det kan jeg ikke, fortæller jeg dem så, for de er døde på det og det tidspunkt, siger Bent Cramer.

Udfordringer i flere år

Oppe på Sct. Olai Kirkegård er det ikke, fordi man ligefrem synes, at sagen er en fornøjelse at have hængende over hovedet.

Kirkegårdsleder Steen Hendriksen vil som nævnt gerne have pengene fra salget af det gamle kontor.

Men Steen Hendriksen medgiver gerne, at sagen er »spøjs«.

- Der kommer sådan nogle bump her engang imellem. Det er sådan set fair nok, for der skal være rene linjer, når vi snakker ejendom, siger han.

Mens Steen Hendriksen viser rundt på kirkegården, får han forklaret, at sagen her ikke er den eneste udfordring, der har været medført af flytningen til det nye kirkegårdskontor, som stod færdigt i 2015.

Dengang viste det sig nemlig, at kontoret på Esbern Snaresvej skulle opføres på tværs af to grunde, der tilhørte henholdsvis Nyvangskirken og Vor Frue Kirke.

Den slags går som bekendt ikke. Så matriklerne skulle slås sammen og først nu, over seks år senere, står kirkegården til at kunne få en officiel ibrugtagningstilladelse, som kommunen hidtil har ventet med at give dem.

Da den sammensmeltning endelig kom i orden, var det ikke overbevisningen, at endnu en matrikelsaga skulle udspille sig.

- Nu troede vi, at den hellige grav var velforvaret. Indtil vi så opdager, at der ikke er styr på de matrikulære forhold ved vores gamle kontorbygning, siger Steen Hendriksen.

Så måtte Bent Cramer altså på den igen.

En arving kan dukke op

Alt dette fører os frem til i dag.

For heldigvis for Sct. Olai Kirkegårds vedkommende er det ikke et ubevandret juridisk landskab, man er dumpet ned i.

Bent Cramer, der har været landinspektør i Kalundborg i snart 30 år, støder faktisk jævnligt på sager, hvor et eller andet dokument, som i teorien burde være der, slet ikke findes.

Netop sådan en sag er faktisk endnu et trumfkort, som Bent Cramer har fundet frem til, der skal bruges i retten til oktober.

I 2002 skulle der nemlig gøres et bo op efter en mand i Kalundborg. Her viste det sig, at dele af grunden på Lerchenfeldvej tilhørte - kan du gætte det? - Laurits Madsen, Christian Petersen, Ingeborg Guldberg og Daniel Nikolajsen.

Men fordi Henning Petersen havde betalt ejendomsskat af jorden i årevis før sin død, bekendte retten, at grunden tilkom ham.

Den beslutning, regner Bent Cramer med, at retten også når frem til i oktober.

Teoretisk set, kan Vor Frue Kirke og Nyvangskirken dog ikke vide sig sikre.

- Der kan komme et barnebarn eller oldebarn, som kræver en masse penge, fordi de hævder, at sådan og sådan var en del af aftalen dengang. Det, tror jeg dog, næppe sker, siger Bent Cramer.

Samme håb gør man sig på Sct. Olai Kirkegård, hvor mere juridisk bøvl ligger meget, meget, meget langt nede på ønskelisten.

- Jeg tør kun gisne om, hvor lang tid en løsning ville have taget uden Bent Cramers hjælp. Men hvis der er en efterkommer, så tror jeg ikke, at de vil have det, for man kan ikke bruge jorden til noget, siger Steen Hendriksen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk