21. september 2021
Electricom, som har 102 år bag sig og fik sin første Gazellepris i 2020, er velkørende, fortæller direktør Per Junge og tilføjer, at det stadig er meget svært at tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Electricom, som har 102 år bag sig og fik sin første Gazellepris i 2020, er velkørende, fortæller direktør Per Junge og tilføjer, at det stadig er meget svært at tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktør er kun bekymret for én ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Direktør er kun bekymret for én ting
Kalundborg - 03. august 2021 kl. 19:19
Af Ulrik Reimann

Når man runder det skarpe hjørne, de 50 år, er det en god anledning til at reflektere over, hvor man står i livet. Det har Electricom-direktør Per Junge, som fylder 50 på torsdag, gjort, og han erklærer, at han er en glad og tilfreds mand. På næsten alle punkter.

- Der er én ting, der bekymrer mig. For udenforstående kan det ligne et luksusproblem, når det kniber for en virksomhed at skaffe nok kvalificerede medarbejdere, men det er faktisk noget, som fylder meget, siger Per Junge.

Han har tidligere advaret om, at mangel på faguddannet arbejdskraft er en stopklods for virksomhedernes udvikling, og sådan er det stadig. Dog er det opstået det lyspunkt, at flere unge søger ind på håndværksuddannelserne, også elektrikerområdet.

- Det betyder, at vi arbejdsgivere kan se frem til bedre tider med hensyn til at rekruttere folk, men nu skal de jo lige igennem uddannelsen først, nævner Per Junge og tilføjer, at det er en stor belastning ikke at kunne sige ja til alle de opgaver, som private og virksomheder kontakter virksomheden om. Det er ikke sjovt at måtte skuffe kunder, fordi man mangler arbejdskraft, understreger direktøren.

Han har givet Electricom vokseværk via opkøb af firmaer, og Electricom med cirka 50 medarbejdere er nu repræsenteret med firmadomicil i Kalundborg og afdelinger i Odsherred, Holbæk og København.

Per Junge fortæller, at der alle steder er god vækst, og aktuelt går det særligt opad i København og i Odsherred:

- Der er virkelig gang i renovering af sommerhuse i Odsherred, hvor vi for eksempel fik en opgave med et sommerhus, hvor der var elektrikeropgaver for 600.000 kroner. Dette sommerhus fik alle tænkelige smarte og miljøvenlige løsninger. Og denne renoveringsbølge kører stadig på højt niveau.

Per Junge fortæller også, at det aldrig slår fejl, at man tiltrækker kunder, når man parkerer en firmabil med telefonnummer i København. Det udløser lynhurtigt opkald fra nye kunder.

Bortset fra manglen på arbejdskraft har Per Junge ikke meget at brokke sig over, oplyser han:

- Sammen med min kone Dorthe har jeg tre piger, Liva på 16, Lærke på 20 og Laura på 23, som alle er godt i vej. Og driften af Electricom kører også godt i samarbejde med afdelingslederne, siger Per Junge, der har overskud til at være med i følgende: Kvicklys bestyrelse, Odsherred Erhvervsforum som næstformand, Lys på Kalundborg som formand og Teknik Vestsjælland, Vestsjællands elektrikerforening, også som formand.

Per Junges 50 års fødselsdag fejres torsdag den 5. august fra klokken 14 til 17 på Saltoftehus konferencecenter i Svebølle.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk