30. marts 2020
Karin Graff Gergelyffy opdagede DigiRehab på en messe. Foto: Kalundborg Kommune
Karin Graff Gergelyffy opdagede DigiRehab på en messe. Foto: Kalundborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Digital træningspartner giver fantastiske resultater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Digital træningspartner giver fantastiske resultater
Kalundborg - 17. september 2019 kl. 09:39
Af Kristina Herlev Wulff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fantastisk.

Det er bare en af superlativerne, som områdechef i Plejecenter Jernholtparken i Kalundborg, Karin Graff Gergelyffy, sætter på indsatsen med den digitale træningsmakker med navnet »DigiRehab«.

arrow Læs også: 99-årige Edith har en digital træningspartner

- Jeg kan kun være glad og stolt af både borgere og medarbejderne og hele den udviklingsstab, der har været omkring det, som har grebet ideen.

- Det er fantastiske resultater, siger Karin Graff Gergelyffy om den rapport, der har målt effekten af træning med den digitale makker.

I praksis er det et program, hvor medarbejderne på plejecentret kan registrere de ældres fysiske formåen og følge deres udvikling. Og så får medarbejderne en påmindelse, når den ældre skal trænes. Og træningen bliver suppleret med videoer, hvor øvelserne bliver gennemgået.

Det var oprindeligt områdechefen selv, der blev lun på ideen om at bruge en digital træningsmakker, da hun stødte på DigiRehab på en velfærdsmesse.

Ideen var at styrke de ældre ved at både social- og sundhedsassistenter kunne træne med dem i hjemmet, og fysioterapeuter kunne træne med dem, der kom i dagcentret.

- Jeg tænkte, vi kunne slå flere dagsordener sammen: borgerne kunne træne og styrke deres funktionsniveau, og samtidig kunne medarbejderne også være med til at træne. Og så tænkte jeg, at det også var noget sjovt at have sammen borger og medarbejder imellem. Så det var derfor, jeg tænkte, at det var da lige noget for et idrætsplejecenter at prøve af, fortæller Karin Graff Gergelyffy.

Når resultaterne viser, at 12 af 21, der har gennemført et træningsforløb med den digitale træningsmakker, er blevet stærkere, så er det jo en gevinst i sig selv.

Men der kan også være penge at spare, hvis de ældre kan klare sig selv.

- Det er jo i hvert fald nogle af de resultater, som DigiRehab har vist i de andre kommuner, hvor de har brugt det. Og ja, det er vi selvfølgelig også interesserede i at forfølge. Et eventuelt potentiale. Der bliver flere og flere ældre. De kommer hurtigere og hurtigere ud fra sygehuset. Der er øget flow, øget pres på den kommunale ældrepleje, siger Karin Graff Gergelyffy.

Hun håber, at DigiRehab nu vil blive bredt ud til de andre plejecentre i Kalundborg Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk