16. juli 2019
Såfremt der er tilslutning fra alle parter, vil der blive arrangeret et møde mellem sportsfiskerne, Musholm A/S i Reersø Havn (foto) og Kalundborg Kommune i løbet af foråret. Foto: Bjarne Robdrup
Såfremt der er tilslutning fra alle parter, vil der blive arrangeret et møde mellem sportsfiskerne, Musholm A/S i Reersø Havn (foto) og Kalundborg Kommune i løbet af foråret. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dialog skal bilægge strid om ørredopdræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dialog skal bilægge strid om ørredopdræt
Kalundborg - 10. februar 2019 kl. 05:56
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forslaget om at tage debatten op kom fra Enhedslisten, og det var Hanne Olesen (S), der leverede ideen til et forløb, der - måske - kan bilægge striden mellem sportsfiskerne og producenterne af ørred fra Reersø, Musholm A/S, et af Danmarks største havbrug.

- Hvis vi kan bidrage til øget gensidig forståelse mellem parterne, Musholm som professionel producent af ørred på den ene side, og sportsfiskerne på den anden, har vi opnået meget. Og det er det, der er sigtet med et møde, siger Jakob Beck Jensen (V), formand for teknik og milhøudvalget.

Forhistorien er, at Kalundborg Kommune ved et tilsyn hos Asnæs Fiskeopdræt i november sidste år opdagede, at Musholm A/S ulovligt havde opdrættet op mod 20 tons ørreder i fire opdrætsbure i kølevandskanalen ved Asnæsværket i Kalundborg Fjord.

Kommunen indskærpede overfor havbrugsvirksomheden, at den ulovlige praksis skulle bringes til ophør, og Musholm A/S efterkom kommunens anvisninger.

Hos Kalundborg Kommune betragtede man derefter sagen som afsluttet, men i Danmarks Sportsfiskerforbund har man en anden holdning, og i brev stilet til teknik- og miljøudvalget opfordrede forbundets formand, Werner W. Hansen, Kalundborg Kommune til at politianmelde Musholm A/S.

- Da vi kontaktede Musholm A/S om sagen, stoppede de med det samme den ulovlige praksis og flyttede fiskene ind i bassiner på land. I mine øjne har Musholm handlet i god tro, og dermed er der ikke mere at komme efter, sagde Jakob Beck Jensen tilbage i januar.

Fra Musholm A/S sagde administrerende direktør Niels Dalsgaard, at virksomheden handlede i god tro.

- Vi har været af den opfattelse, at vi holdt os inden for rammerne af, hvad kommunen som tilsynsmyndighed var indforstået med, forklarede Niels Dalsgaard.

I udvalgsmødet torsdag havde Niels Erik Danielsen stillet forslag om, at udvalget tog sagen op med baggrund i, at de folkevalgte skulle drøfte henvendelsen fra Danmarks Sportsfiskerforbund omkring opdræt af regnbueørreder i kølevandskanalen ved Asnæsværket.

- Der var fuld tilslutning til Hanne Olesens forslag om at forsøge at bringe parterne i dialog. Vi forestiller os et møde på Musholm A/S på reersø, hvor sportsfiskerne naturligvisa også deltager.Vi har endnu ikke forelagt forslaget for Musholm A/S og direktør Niels Dalæsgaard, men det vil ske hurtigt - og så håber vi at vi kan få et konstruktivt møde, siger udvalgsformand Jakob Beck Jensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk