9. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der tælles ned til rock på Gisseløre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der tælles ned til rock på Gisseløre
Kalundborg - 17. juli 2018 kl. 04:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rock-publikummet i Kalundborg får ekstra vellyd i ørerne på dette års Kalundborg Rock'er.

- I samarbejde med en lokal sponsor byder vi på en mindre scene. Den kommer til at stå modsat den store, fortæller Johnny Elmelund fra Kalundborg Rock'er.

I alle pauser vil der blive budt på musikalsk underholdning fra den ny scene begge dage.

Kalundborg Rock'er 2018 finder sted i dagene 10. og 11. august på Gisseløre.

Forberedelserne er i fuld gang.

Johnny Elmelund oplyser, at rock-festivalens lyd- og lysfirma i år bliver lokalt.

- Vi har lige fra begyndelsen haft den intention om at bruge så mange lokale kræfter som muligt. Derfor er det også en stor glæde, at vi i år får lov at gøre brug af Troels Køhl som driver firmaet Troels A/S. Vi har besluttet at tage springet og lader trygt firmaet overtage styringen af lyd og lys på den store scene.

Stort setup
Af boder som, indtager pladsen, nævner Johnny Elmelund Meny, som igen i år har et stort setup med restauration. Meny vil kræse for de mange gæster med madoplevelser og vil tage sig godt af de vip-gæster, som har tilkøbt sig adgang.

Meny er også i år på pletten med en kæmpe luksusbrunch lørdag morgen. Den var et tilløbsstykke sidste år.

Af nye på pladsen kommer Tømmeruphallens Cafeteria med madbod med pizza og andre lette anretninger.

- Og flere boder kommer til, lover Johnny Elmelund.

Billetsalget i fuld gang
- Billetsalget går også derudad. Lige nu 10-15 procent foran sidste års billetsalg. Men igen, så er det vind og vejr på dagene, som skal afgøre, hvordan økonomien kommer til at se ud, når det hele er ovre.

Siger Johnny Elmelund, som fastslår, at han og de mange øvrige bag Kalundborg Rock'er glæder sig vildt til at komme i gang og håber, at den skønne sommer vil fortsætte til efter festivalen.

Alle navne på plads
Alle rocknavne til Kalundborg Rock'er er for længst på plads.

På førstedagen af rock-festivalen i Kalundborg går Skinz på scenen klokken 15.30.

Derefter går det slag i slag. Dressed for Roxette efterfølger Skinz, og derpå er det Hugo Helmig, der tager over. Han afløses af Rasmus Seebach, og på rockdag nummer et er sidste koncert med ItaloBrothers. På andendagen indleder Michael Falck. Han efterfølges af Beatophonics.

Derefter er det Aura, og senere går Scarlet Pleasure på scenen. Guitar Rebels er næste band, og det bliver Dizzy Mizz Lizzy, der runder af.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk